Kampagnen blev skudt i gang i Spinderiet i Valby mandag
in

Tyve skal have sværere arbejdsbetingelser

INDBRUD. Tre effektive råd skal hjælpe københavnerne til at indbrudssikre deres hjem, så de ikke holder åbent hus for indbrudstyvene. For selv om antallet af indbrud er faldende, kommer mange fortsat hjem til et gennemrodet hus.

Af Christian M. Olsen

cmo@minby.dk

KAMPAGNE: Selv om antallet af indbrud i boliger i København er halveret over de seneste otte år, er flere end 2.000 indbrud om året stadig for mange. Det mener Københavns Kommune, der sammen med Københavns Politiet og Det Kriminalpræventive Råd mandag præsenterede kampagnen ’Indbrydstyve elsker åbent hus’.

Den skal med tre effektive råd hjælpe københavnerne til at indbrudssikre deres hjem, så de ikke holder åbent hus for indbrudstyvene.

Et af rådene er at tænde lys inde og ude, når du ikke er hjemme, for eksempel ved hjælp af et tænd/sluk-ur.

Ikke plads til kriminelle

»København har plads til alle – bortset fra kriminelle. Sammen med Københavns Politi har kommunen fokus på at dæmme op for indbrud, så vi konstant øger trygheden. Heldigvis kan man selv gøre noget, nemlig indbrudssikre sit hjem bedre, så tyvene får de værst mulige arbejdsbetingelser,« lyder opfordringen fra overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Selvom der sker mange indbrud både i København og i resten af landet, har Københavns Politi som den eneste politikreds formået at reducere antallet markant de seneste år.

»Vi har gjort meget for at nedbringe antallet af indbrud i København, og vi kan se rigtige gode resultater af vores indsats. Der er dog fortsat alt for mange hjem i København, der udsættes for indbrud. Sammen med Københavns Kommune vil vi med kampagnen skabe yderligere fokus på indbrud og gennem en fælles indsats nedbringe antallet af indbrud yderligere,« siger politiinspektør Mikael Henrik Wern fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Bedre indbrudssikring handler ikke kun om at forstærke døre, låse og vinduer i sit hjem. Det Kriminalpræventive Råd har en klar anbefaling til københavnerne:

»Det Kriminalpræventive Råd anbefaler alle københavnere at tilmelde sig nabohjælp. Mere end 240.000 danskere har allerede tilmeldt sig ordningen. Og med god grund, for med Nabohjælp kan vi sammen forebygge hvert femte indbrud,« siger sekretariatschef Anna Karina Nickelsen i Det Kriminalpræventive Råd i en pressemeddelelse.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

Story MakerGallery MakerContent AuthorList MakerQuiz MakerEmoji Champ

Områdefornyelsen flyver fra reden

Fiktiv app tager valget fra folk