Marcus Vesterager bruger fritiden sammen med andre socialdemokratiske studerende i Frit Forum. Foto: Michael Paldan
in

Ung mand overhaler de garvede politikere

Debut. Marcus Vesterager er ny på rådhuset, men han træder ikke derind som en hver anden. Han træder der ind velvidende, at han har fået flere stemmer end de fleste andre. Hvor alle stemmerne kommer fra er svært at svare på.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

GRØN MAND: Med et troværdigt smil på de rødhvide valgplakater har Marcus Vesterager fra Nørrebro gjort noget ved de københavnske vælgere.

Ikke færre end 2523 personer har sat et kryds ud fra den 26-åriges navn.

Det er mere end nogen anden kandidat, som ikke er spidskandidat for sit parti, fik.

»Det er stadig forholdsvis ufatteligt. Under valgkampen havde jeg en fornemmelse af, at det gik godt, men man kan jo ikke vide det, når man står i det. Jeg vidste jo ikke, om alle kandidater gik rundt med den følelse,« siger han.

Hverken kandidaten selv eller det hold af frivillige, han havde bag sig, kan helt sætte fingeren på, hvorfor det er gået så godt, men han håber, at det er fordi, at der er mange københavnere, som deler hans vision for en grøn og socialt afbalanceret hovedstad.

»Socialdemokratiet er et grønt parti, og jeg tror, det har virket at sige det mere klart og vise, at borgerne kan regne med, at vi vil kæmpe for det grønne,« siger han.

Et af de steder, hvor Marcus Vesterager forestiller sig, at man kan kombinere det grønne og det sociale, er i byhaver. »Noget så simpelt som at gå side om side og dyrke grønsager kan være med til at nedbryde barrierer på tværs af baggrund og indkomst,« siger han.

Men på trods af at mange københavnere har sat deres lid til Marcus Vesterager og betroet ham deres stemme, så får de ham ikke at se på borgmesterposten endnu. Selvom han har fået flere personlige stemmer end den nuværende socialdemokratiske socialborgmester Jesper Christensen, spiller erfaring og hierarki også en rolle, når de magtfulde poster skal fordeles i den socialdemokratiske gruppe.

Det generer dog ikke den unge kandidat, der har fuld tiltro til, at gruppen nok skal finde nogle poster, hvor han kan bruge sine kompetencer på den bedst mulige måde.

»Jeg har et studie, som jeg skal være færdig med, og det betyder meget for mig at blive arkitekt til sommer. Men jeg står også med rigtig mange menneskers håb og visioner og en tillid, som de har vist mig. Det er jeg beæret over, og det skal jeg arbejde benhårdt for at leve op til,« siger han.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

Story MakerGallery MakerContent AuthorList MakerQuiz MakerEmoji Champ

Unge skal selv lave nye fællesskaber

Kender du blomsterkavaleren?