Her ankommer overborgmester Frank Jensen (S) til Københavns Rådhus sammen med spidskandidaterne Mia Nyegaard (R)
in

Derfor er borgmesterposterne så vigtige

Konstituering. Ganske usædvanligt var samtlige partier på rådhuset med i en samlet konstitueringsaftale efter valget i tirsdags. Nogle af partiernes medlemmer er dog ikke tilfredse med de borgmesterposter, som er valgt.

Af Thomas Frederiksen

thof@minby.dk

Magt på rådhuset: Tidligt onsdag morgen stod det klart, at samtlige partier på Københavns Rådhus var med i en konstitueringsaftale, hvor borgmesterposter, medlemsskaber af udvalg og bestyrelsesposter, de såkaldte ben, blev fordel.

Det var ganske usædvanligt og for første gang i nyere tid at alle partier var med i konstitueringen, og overborgmester Frank Jensen (S) benyttede det til at illustrere, at man sagtens kan samarbejde på rådhuset, og at historierne om et giftigt miljø mellem politikerne ifølge ham er tåbelige.

Den rene idyl varede dog kun kort tid. Røster fra både Enhedslistens og Alternativets baglande kritiserede, at de to partier gået uden om posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester, som tilfalder Venstres Cecilia Lonning-Skovgaard.

Aktive i de to partier har i løbet af året kraftigt kritiseret den måde, som borgere behandles på inden for beskæftigelses- og integrationsforvaltningen og havde set frem til, at et af de to partier havde ønsket at tage styringen af området. Sådan gik det ikke. Efter Socialdemokratiet som det største parti valgte overborgmesterposten, gik turen til det næststørste parti Enhedslisten, som valgte at beholde den tunge teknik- og miljøborgmesterpost, som partiets nye spidskandidat Ninna Hedeager Olesen overtager fra Morten Kabell.

Socialdemokratiet havde derefter igen mulighed for at vælge og satte sig på det prestigefyldte børne- og ungdomsområde, som tilfælder partiets hidtidige borgmester Jesper Christensen.

Så blev det Alternativets tur, og partiets spidskandidat Niko Grünfeld valgte – skulle det vise sig – noget kontroversielt at gå efter kultur- og fritidsborgmesterposten, hvorefter Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre meldte ud, at hun ønsker beskæftigelses- og integrationsborgmesterposten. Derudover bliver Mia Nyegaard (R) socialborgmester, mens Sisse Marie Welling (SF) bliver sundheds- og omsorgsborgmester og dermed afløser partifællen Ninna Thomsen på denne post.

Partierne rækker ud

Når der fordeles borgmestertitler i København, er det partierne på skift, som rækker ud efter hvilken post, de ønsker.

En overborgmester kan ikke som en statsminister selv sætte sit hold. Et parti er garanteret en borgmesterpost med magiske syv mandater, uanset hvor enig eller uenig partiet er med overborgmesteren og flertallet på rådhuset.

At få en borgmesterpost er vigtigt på rådhuset, også selvom borgmesteren ofte kan risikere at være i mindretal i sit eget udvalg. Det fremhæver valgforsker og professor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

»Du har en platform at føre din politik fra, du får et ansigt og bliver kendt. Det er en meget vigtig post og en fuldtidsstilling modsat de menige medlemmer af borgerrepræsentationen,« siger Kasper Møller Hansen.

I større eller mindre grad kan de komme i den situation, hvor de er uenige i den førte politik i deres egen forvaltning.

»Man kan sidde i en situation, hvor man ikke kan føre sin egen politik igennem. Det har Morten Kabell da også prøvet et par gange, men det ændrer ikke ved, at du har informationen, og du kan spørge din forvaltning både formelt og uformelt,« siger Kasper Møller Hansen og nævner, at borgmestrene i mange tilfælde kan nå at påvirke en politisk beslutning.

»Man kan finde kompromisset på forhånd, og sagerne kan påvirkes tidligt i processen. Måske kan man sætte rammerne for, hvad der er i ens retning.«

Cool at være i mindretal

Morten Kabell fra Enhedslisten har siddet som teknik- og miljøborgmester de seneste fire år, inden da havde han mange års erfaring som menigt medlem af borgerrepræsentationen.

Som borgmester kan man, modsat som menigt medlem, koncentrere sig 100 procent om det politiske. Det giver en stor fordel.

»Som borgmester har du serveretten og kan komme med politiske og organisatoriske udspil,« siger Morten Kabell.

Dermed kan ens egne politiske prioriteter komme med tidligt i forløbet.

I det store hele har Morten Kabell været enig med flertallet på rådhuset, men ind i mellem har beslutninger i hans eget teknik- og miljøudvalg gået ham imod. Det er ikke noget, som går ham på.

»Det er demokrati, og det er cool. Som Hørup sagde: Del jer efter anskuelse. Det er jeg meget stor tilhænger af,« siger Morten Kabell, som dog tror, at situationen havde været en anden, hvis Enhedslisten oftere, end det er tilfældet, havde været i mindretal.

Morten Kabell stopper som borgmester til nytår, det samme gør Venstres Pia Allerslev efter ti år som borgmester, først seks år som kultur- og fritidsborgmester og siden fire år som børne- og ungdomsborgmester.

Skulle styre ungdomshus

Hun erkender, at det ind i mellem har været en balancegang at være mindretalsborgmester som liberal i det røde København.

»Blandt andet skulle jeg sidde som kulturborgmester og holde styr på ungdomshuset, som jeg selv var imod, og det var da vanskeligt,« siger Pia Allerslev, men betoner samtidig, at det lykkedes at få egen politik igennem på andre området.

Det kræver blot, at man er villig til at samarbejde med de andre partier.

»Ideologien skal oversættes til noget, der giver mening for andre. De andre politikere skal overbevises om, at der ind i mellem kan være fornuft i de indslag, som Venstre kommer med,« er Pia Allerslevs erfaring.

Hun advarer borgmestre mod at hejse den ideologiske fane alt for højt.

»Der er ingen hemmelighed, at jeg ikke er nogen hardcore idealist eller liberalist, og det er jeg også blevet kritiseret for i mit eget bagland. Men jeg foretrækker at sætte gode aftryk, som måske ikke er skrigende blå. Men hvis jeg ikke havde siddet der, havde det set anderledes ud. Det kan ikke nytte noget at sætte sig i et hjørne og være sur,« siger den afgående Venstre-borgmester og nævner Filmfonden København og Københavnerakademiet for drenge i udskolingen som mærkesager, som hun har overbevist andre partier om at se fornuften i.

Stærk politisk kultur

Ved kommunalvalget i 2017 er Alternativet en nyhed i København, og partiet opnår endda en borgmesterpost.

Alternativet har blandt andet som mærkesag at gøre tingene på en helt ny måde, også på Københavns Rådhus. Det bliver vanskeligt, forudser valgforsker Kasper Møller Hansen, for embedsmandskulturen er stærk på rådhuset.

»Alternativet har en ny måde, som de gerne vil styre på. Flere tusinde ansatte er skolet til at styre på en anden måde,« konstaterer Kasper Møller Hansen.

Pia Allerslev og Morten Kabell repræsenterer partier, som allerede havde borgmestererfaring, da de trådte til.

Såvel Venstre som Enhedslisten har dog på hver deres måde fremhævet, at de ønsker, at tingene skal køre på en anden måde på rådhuset.

Begge borgmestre mener da også, at de har påvirket måden at gøre tingene på.

»I al beskedenhed indførte jeg en tillidsdagsorden i kultur- og fritidsforvaltningen, hvor de ansatte fik medansvar og måtte tage chancer i stedet for en nulfejlspolitik,« siger Pia Allerslev, der også peger på, at hun ind i mellem har påvirket mindre initiativer, så de ikke var så bureaukratiske, som de først var lagt op til.

Morten Kabell fremhæver, at han har ønsket både at give politiske modstandere og borgerne bedre vilkår.

»Det har været min intention at skabe mere åbenhed i udvalget, så mindretallet, som jeg ind i mellem også selv har været en del af, også har fået ordentlige vilkår. Sådan skal det grundlæggende være,« siger han.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Dansk prissammenligningstjeneste forbedrer danskernes muligheder for et fair lån

Julekoncert med Alberte i Sankt Jakobs Kirke