Heine Fernandez i Fakta i Masnedøgade. Foto: Michael Paldan
in ,

Fra superliga til supermarked

Fodboldlegende. Den tidligere FCK¿er og superligatopscorer har taget en farverig dribletur fra Parkens grønsvær til Faktas frugtafdeling. Østerbro Avis har mødt Heine Fernandez til en snak om livet i dag.

Af Peter Eberhardt

red@oesterbroavis.dk

På jobbet: Det er onsdag eftermiddag i Fakta på Masnedøgade, det helt store rykind af efterårsvåde handlende endnu et par timer væk.

Mellem konserves, pasta og rengøringsmidler siger Heine Fernandez goddag med et håndtryk og et lunt smil. Iført sort polotrøje med Fakta-logo og løsthængende jeans. Læsebrillerne skudt op i de gråsprængte lokker. Han viser omkring på lageret og i garagen. Fisker en krøllet pakke cigaretter frem og tænder en smøg.

»Man skal jo have en pause ind i mellem,« siger han med det legendariske glimt i de smalle øjne.

Frisk frugt er vigtigt

Heine Fernandez, som egentlig er døbt Lavrsen, blev efter oplæring i Faktabutikker på Frederiksberg og i Ordrup, tilbudt jobbet som souschef i Masnedøgade, hvor han har været siden oktober 2016.

Fernandez trives i butikken, og både kollegaer og kunder værdsætter hans rolige omgangsmåde.

»Jeg er svær at stresse,« fortæller han. Men travlheden gør, at der »ikke rigtig er tid til at være købmand«. Salgstalentet hos den tidligere værtshusejer bruges dog når kunder har spørgsmål i frugtafdelingen – som er hans domæne.

»Frugten skal jo være frisk,« siger Fernandez og fortsætter:

»Ellers smutter kunderne jo bare et andet sted hen.«

Vil være den bedste

Arbejdsdagen begynder klokken 7:00, hvor Fernandez tager i mod brød, mælk samt frugt og grønt. Varer med overskredet salgsdato og overmoden frugt ryger ud mens friske sættes i køleskabe og i bakker.

Kvalitet og service er nøgleord for ham.

»Når først jeg går ind i noget, er det sjældent, jeg ikke vil være den bedste,« siger souschefen, og dribler en palleløfter med kakaomælk om et hjørne med samme elegante selvfølgelighed som med en fodbold .

»Ikke haft en nedtur«

Især tabloidpressens skriverier om hans nedtur efter et par biluheld med for høj oktan i blodet, har ikke givet Heine Fernandez søvnløse nætter.

Han er naturligvis ked af sagerne i forhold til familien.

»Der var ikke tale om en nedtur,« fortæller han og har kun et skuldetræk til overs for historierne, som stort set altid vinkles på ham som fordrukken.

Om ikke andet gav de ham og gæsterne på hans tidligere værtshus, Livjægerkroen, noget at grine af, da Se & Hør for nogle år siden udnævnte Fernandez til ”Ugens brandert”.

Sandheden er, at han ikke var fuld, men blot ude for at se på et nyt fadølsanlæg. Artiklen blev hængt op på værtshuset til stor morskab for alle.

Trives som anonym

»Jeg forestillede mig et liv udenfor rampelyset efter fodbolden. Det kom bag på mig, hele tiden at blive genkendt,« siger Fernandez, som elsker de små intime værtshuse, hvor tobaksrøg, hyggesamtaler og lyden af væltende billardkegler forenes.

Netop billard, eller skomager, er blevet en yndet hobby, som Fernandez stiftede bekendtskab med på Livjægerkroen.

»Det var sgu’ dyre lærepenge,« griner han. Nu mødes han jævnligt med gutterne i billardklubben, som hvert andet år flyver sydpå til en uges hygge i solen.

Gode fodboldminder

Det sportslige højdepunkt for Fernandez var danmarksmesterskabet med Silkeborg i 1994.

Som deltidsprofessionel slæbte han ofte støbejernsgriller og andet tungt på et lager før eftermiddagstræningen de fleste hverdage.

»Mit hjerte er rødt,« siger han med henvisning til Silkeborgs trøje.

»Men når de ikke er i superligaen, holder jeg med FCK.«

I 2005 sluttede karrieren, som blandt andet gav to danske mesterskaber, topscorer i 1998/99 samt titlen som den fjerdemest målfarlige superligaspiller nogensinde.

Hyggebold er også forbi – de slidte ledbånd i knæene gav op for et par år siden.

Hans bedste medspiller? Såmænd Michael Laudrup.

»Michael serverede de bedste afleveringer jeg har oplevet. Og han undskyldte altid, hvis én lå blot et par centimeter forkert.«

Den slags tæller. Også selvom Fernandez og Laudrup kun har spillet sammen på oldboys-landholdet.

Målscorer med gazebind

Københavnske fodboldfans husker især FC Københavnss Champions League-kamp mod italienske Lazio i Parken i 2001, hvor Fernandez, med hovedet plastret til i gazebind efter en svinsk albue fra Mihailovic, halvt liggende flugtede sejrsmålet i kassen.

Samme fightervilje kendetegner den tidligere målsluger i dag, hvor han blandt andet vejleder de unge ansatte med sms’er om vagter og mødetider.

Fernandez har aldrig været en pralerøv. Snarere tværtimod. Han fortæller ikke nye kollegaer om hans fortid som berømt og dygtig fodboldspiller. Men respekten kommer stille og roligt, når især de helt unge finder ud af, hvem de arbejder sammen med.

Bedstefar med ambitioner

Heine Fernandez er som 51 årig langt fra en færdig mand. Et nært og varmt forhold til eks-konen, tre børn og fem børnebørn, giver indhold i livet og en stærk tro på fremtiden.

»Jeg vil gerne være selvstændig igen, måske et nyt værtshus,« fortæller han.

Jeg siger farvel til Heine Fernandez.

Hans plads som en stor målscorer i dansk fodboldhistorie kan der ikke rokkes ved. Og det solide håndtryk og glimtet i øjet vidner om karakter hos en mand, som har taget turen fra FCK til Fakta med æren og respekten i behold.

– – –


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Thomas Frederiksen

Written by Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Advokatfirma er specialiseret i virksomhedsoverdragelser

Lær meget mere om affald