|
På søsiden mod Indre By har træerne sværere levevilkår. Det skyldes blandt andet trafik
in

Vejsalt stresser søens træer

HELBRED. Frostvejr kræver vejsalt, men saltet skader byens træer. Omkring søerne har nogle af kastanjetræerne det rigtig dårligt, men der er ikke økonomi til at skåne dem, selvom der findes et alternativ til vejsalt.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

SALT: De første nætter med frost betyder, at kommunens vintertjeneste rykker ud for at sikre, at alle borgere kan færdes sikkert både på cykel og i bil.

Desværre betyder saltningen af de københavnske veje, at mange træer lider. Heriblandt de gamle kastanjetræer rundt om søerne.

Det er dog ikke alle træerne rundt om søerne, der lider. På Nørrebro-siden har træerne det ganske fint. Det skyldes flere ting. Dels, at trafikken på Nørrebro-siden er lettere. Og dels, at kommunen bruger et alternativt tømiddel kaldet Kaliumformiat.

Kaliumformiat er dyrere, og kommunen bruger derfor det alternative tømiddel på de steder, hvor de mener, at det gavner mest. Det er blandt andet på Nørrebro-siden af søerne, og på Øster Allé på Østerbro, der går gennem Fælledparken.

Hvad er et træ værd?

Morten Ingerslev er lektor ved Københavns Universitet på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Han har sammen med en række kollegaer lavet et forsøg, hvor de har undersøgt identiske træer på tre forskellige steder i København. På Øster Allé, hvor Københavns Kommune har brugt kaliumformiat. På Center Boulevard, hvor kommunen har brugt vejsalt og i Fælledparken, hvor der ikke er blevet brugt noget.

Morten Ingerslev mener ikke, at deres forsøg giver belæg for at konkludere, at vejsalt partout er dårligere end kaliumformiat. Det skyldes, at der på de pågældende steder var mange forhold, der spillede ind, og forskerne har ikke været i stand til at rense forsøget, så det alene viser resultatet vejsalt kontra kaliumformiat.

»Hvis du har et træ af værdi, så ville jeg, hvis det var mig, gå ind og fjerne de stressfaktorer, der var. Heriblandt vejsalt og erstatte det med noget, der kunne være kaliumformiat, fordi jeg tror på, at det er langt bedre. Men jeg er tvunget til at sige tror på,« siger han.

I rapporten fra forsøget går forskerne alligevel ind og vurdere forskellen mellem de træer, der har været udsat for vejsalt og de træer, der har været udsat for kaliumformiat. De lægger et forbehold ind, der betyder, at de ser bort fra de påvirkninger, der kan skyldes vind, trafik og tidligere påvirkning af jorden. På den baggrund konkluderer de: Salt giver en samlet sundhed, der er signifikant dårligere end kaliumformiat.

Det betyder blandt andet forskelle i stammens højde og omkreds. Kronestørrelsens densitet og volumen. Grenvæksten, bladstørrelsen, rødderne og jorden bliver også påvirket negativt. Forsøget løb over tre år, og det forventes, at træerne, der blev udsat for vejsalt, vil få det endnu værre med tiden i forhold til de træer, der blev udsat for kaliumformiat.

»Hvis jeg eksempelvis var Frederiksberg Kommune, ville jeg gå ind og vægte værdien af træerne på Frederiksberg Allé, hvad betyder det for Frederiksberg Alle, at der er træer? Der er nogle steder i byerne, hvor vi gerne vil have nogle træer, der bliver gamle og smukke. Vil vi det, så er vi tvunget til at give dem nogle forhold, der virker. Det er mange forskellige forhold og blandt andet vejsalt,« siger han.

Organisationen Red Byens Træer vil ikke give op på kastanjetræerne. De kæmper for at så få træer som muligt bliver udsat for vejsalt. Derfor har de lavet en underskriftsindsamling for at redde kastanjetræerne omkring søerne. Foto: Red Byens Træer

Økonomi er afgørende

I Teknik- og Miljøforvaltningen under Københavns Kommune anerkender de, at trærækken mod Indre By har det værre, end trærækken mod Nørrebro.

Forvaltningen mener selv, at det til dels skyldes vejsalt, men de peger også på en række andre faktorer, blandt andet at træerne har forringede levevilkår, fordi pladsen til deres rødder er begrænset ved, at vejen er blevet bredere, ligesom de lider af forskellige sygdomme.

»Vi ved, at det er en fordel at bruge kaliumformiat. Vi ville gerne bruge det mere, men vi har ikke økonomi til det,« siger Jon Pape, Serviceområdechef under Teknik- og Miljøforvaltningen.

Han mener, at træerne omkring søerne har stor betydning for København, men han siger samtidig, at der er mange træer og naturområder, som han gerne vil beskytte, og han kan ikke bruge kaliumformiat alle steder.

»Det er rigtig svært at vurdere fra sted til sted, hvilke træer der skal prioriteres højest, fordi vi ikke har penge til at gøre det ret mange steder,« siger serviceområdechefen og understreger, at han gerne ville gøre det langs søerne, men at strækningen er meget dyr.

Andelen af steder, hvor kommunen bruger kaliumformiat, er ikke steget siden man begyndte at bruge det. Jon Pape håber, at han i fremtiden kan bruge det på alle strækninger, hvor der er træer.

Skal københavnerne regne med, at træerne på Indre By siden aldrig komme til at ligne træerne på Nørrebro-siden?

»Jeg håber det ikke, men jeg frygter det. Jeg giver ikke op endnu,« siger han.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Simon Reenberg

Written by Simon Reenberg

Journalist på Nørrebro Nordvest Bladet. Jeg brænder særligt for den gode nyhedshistorie, og jeg forsøger også at starte nogle konstruktive debatter mellem borgerne, som forhåbentlig kan være med til at udvikle vores bydele. Følg Nørrebro Nordvest Bladet på Facebook, hvis du vil deltage.

Julelysene lever, men hvor længe?

Lokale iværksættere vinder vigtig pris