Andreas Bonde (midt i billedet) og hans målmandskollega
in ,

KsG ramte topniveauet og vandt på Nørrebro

HÅNDBOLD: Angrebsspillet flød så det var en fornøjelse, og forsvaret lukkede af på vanlig kontant og effektiv vis, da 3. divisionsherrerne fra KsG (Købmandsskolens Gymnastikforening) søndag vandt 24-34 i Otto Mønsteds Hallen over KSI (Københavns StudenterIdræt, tidligere USG).

Begge hold gik til stålet, og publikum skabte en intens stemning i den lille hal på Nørrebro. Det første kvarter var helt lige, men fra stillingen 8-8 begyndte KsG stille og roligt at trække fra. Gode angrebsåbninger af Frederik Pihl og Mathias Merli og ikke mindst storspil af Andreas Bonde i KsG-målet førte til en 11-16 pauseføring til gæsterne fra Frederiksberg.

KSI svarede igen i starten af 2. halvleg og fik reduceret til 14-17. Men så var det KsG’s anden keeper, Mathias Skarby, der viste klassen: Skarby kom ind og hev den ene store redning efter den anden frem. Han reddede blandt andet hele fem straffekast og var stærkt medvirkende til, at KsG trak afgørende fra og via føringer på 17-23 og 20-28 endte med at vinde med hele ti mål: 24-34.

Keeperne Skarby og Bonde storspillede, men det var også en af de dage, hvor KsG-skytterne scorede fra alle positioner. Flittigst scorende var Frederik Pihl med 7 mål. bob


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Keramikken længe leve

|

Kæmper om røde stemmer