Det er arkitektfirmaet Space Copenhagen
in

Arnes hotel er blevet opdateret af danske arkitekter

DESIGN. Radisson Blue Hotel – det famøse designhotel af Arne Jakobsen har fået en tiltrængt renovering og fremstår nu med überlækre værelser.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

VESTERBROGADE: Respekten for og kærligheden til den danske designer og arkitekt Arne Jacoben er tydelig på det fem-stjernede hotel, Radisson Blu, der netop har gennemgået en større renovering. Hele hotellet, der er tegnet af Arne Jacobsen, har fået en omgang, men værelserne er indrettet på ny i Arne Jacobsens ånd med funkismøbler, brede vindueskarme og sarte farver.

Det er arkitektfirmaet Space Copenhagen med Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou i spidsen, der har stået for designet af de nye værelser, blandt andet værelset 1902. Udsigten fra 19. sal ud over byen slår det meste, og blandt andet derfor er der ikke kunst på væggene. Suiten er indrettet med blød opdeling mellem soveværelse og stue, og de små sofaborde i røget eg kan flyttes, så det passer til gæsternes behov.

Rene linjer

»Det har været vigtigt for os at bevare de rene og funktionelle linjer fra Arne Jacobsen ved at bevare de brede vindueskarme og skjule radiatoren under dem. Vi har valgt bløde materialer, som understøtter det stramme og stilrene design,« fortalte Signe Bindslev, da Vesterbro Bladet blev vist rundt på det nyrenoverede hotel.

Skaberen af hotellet, Arne Jacobsen, havde det ikoniske værelse 606, og det er stadig bevaret som museum for gæsterne. Man kan ikke leje det, i modsætning til hvad hjemmesiden oplyser, men er prisen høj nok, kan det nok komme på tale.

Værelset i stramt 1960’er look med sart turkis farver vidner om en tid, hvor funktionalitet var ligeså vigtigt som æstetikken.

»Arne Jacobsen arbejdede meget med lys, og at alt skulle have en funktion. Derfor er der også mobile lamper bag sofaen, så den passer til, hvor man sidder i sofaen,« sagde hoteldirektør Brian Gleeson.

Også Café Royal har fået nye møbler og et moderne køkken til både københavnere og hotelgæster.


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Benedicte Lorenzen

Written by Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Arnes hotel er blevet opdateret

Keramikken længe leve