Venstres spidskandidat Cecilia Lonning-Skovgaard. Foto: Martin Sørensen
in

V-spidskandidat: Nu betaler jeg

Efter brylluppet. Venstres spidskandidat har efter tøven erklæret, at hun betaler for sin bryllupsreception på rådhuset i 2012.

Af Thomas Frederiksen

thof@minby.dk

Leje af lokale: Først meldte hun, at hun ville betale, siden var hun svær for medierne at få fat i for et svar, og i sidste uge udtalte Cecilia Lonning-Skovgaard, at hun skam betaler for sit brug af et festlokale på Københavns Rådhus til sit bryllup i 2012.

»Jeg har fået regningen i dag, og nu betaler jeg den,« fortalte Venstres spidskandidat Cecilia Lonning-Skovgaard i sidste uge om regningen på 65.000 kroner.

Anna Mee trak sig

Tidligere i den københavnske valgkamp måtte den radikale spidskandidat og integrations- og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev træde tilbage, da den offentlige omtale af hendes handlinger på rådhuset blev et for stort pres for hende. Det var BT’s historie i september om, at Allerslev havde benyttet rådhushallen på Københavns Rådhus til sin bryllupsreception uden at betale for den, der fik lavinen til at rulle.

Der var imidlertid tale om en kutyme på rådhuset, som var aftalt mundtligt, uden at den var skrevet ned.

Og Cecilia Lonning-Skovgaard havde som den første benyttet sig af ordningen til sit bryllup i 2012. Da Anna Mee-sagen trak op meldte Lonning-Skovgaard i oktober ud, at hun ønskede at betale for sit bryllup fem år tidligere.

Mudret kommunikation

Sidenhen besvarede hun ikke pressens spørgsmål til sagen, og da hun gjorde, blev det med en standardbemærkning om, at hun afventede en intern og ekstern undersøgelse, og at hun ikke havde yderligere kommentarer. Den strategi gav bagslag, erkender hun.

»Det lykkedes for mig at mudre kommunikationen, så det blev alt for rodet, og det lød som om, at jeg ikke ville betale,« erkender hun og tilføjer, at hun har ønsket at betale, og der skal være rene linjer på rådhuset, så folkevalgte ikke kan benytte lokaler gratis til private arrangementer.

Læs mere om Cecilia Lonning-Skovgaard på side 12.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

B.93 på vej til ligaen

Tibetflag uønsket ved træplantning