|
Tre af borgmesteremnerne: Allan Holst (A)
in

Helt ind til valgets kerne

VALGMØDE. Dragørs skoler er et vigtigt debatemne ved dette valg. Efter en uge tætpakket med valgmøder er debatten blandt Dragørs politikere også ved at nå ind til, hvad der kommer til at ske på selve valgaftenen 21. november.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

DRAGØR: Valgkampen ved dette års kommunalvalg har budt på et veritabelt boom i antallet af valgmøder – både i Dragør og på resten af Amager.

I sidste uge var der fire valgmøder alene i Dragør. Vi fulgte TV2 Lorrys valgmøde på Dragør Skole sidste mandag og Dragør Borgerforenings valgmøde i Beghuset samme aften.

Skolerne er et væsentligt valgtema, og hos Lorry skød værten med skarpt med oplysninger om, at Dragør Kommune har landets højeste inklusionsprocent på 98,8. Det vil sige, at skolebørn, som måske tidligere ville være placeret i specialtilbud, nu inkluderes i de almindelige folkeskoleklasser.

Desuden var Dragørs klassekvotient, altså det gennemsnitlige antal elever i kommunens skoleklasser, i 2016 den højeste i Danmark, nemlig 23,9 elever, ifølge folkeskolen.dk.

Radikales spidskandidat Michael Rachlin satte både hos Lorry og i Beghuset en personlig oplevelse på det tal.

»Da min datter skulle starte i 1. klasse på Dragør Skole Syd, var de 27 elever i et klasselokale, der efter hvad jeg har oplyst var normeret til 19 elever. Det løste man ved, at børnene måtte placere deres tasker ude på gangen, og så måtte de tage madpakker, bøger og kuglepenne med ind i klassen. Det er ikke værdigt for et velfærdssamfund,« sagde Rachlin.

Borgmester Eik Dahl Bidstrup havde friske tal med hos Lorry: En klassekvotient på 23,4 som et gennemsnit i kommunens 82 folkeskoleklasser. Der er 12 klasser med 27-28 børn og en masse klasser med 20-26 børn.

SF’s Kim Grønved pointerede, at især St. Magleby Skole er hårdt ramt.

»Der er seks klasser med 28 elever og en del med 27 elever. Det er svært at grave tallene op, men klassekvotienten på St. Magleby Skole er 25,2 i snit,« sagde Kim Grønved.

Byrådet har afsat 700.000 kroner til at undersøge, om Dragørs skolevæsen skal udvides med et niende spor.

»Vi må se på, om vi skal udvide med et skolespor på årgange med mange børn og prøve at rykke skoledistrikterne, så vi får en mere lige fordeling,« sagde Eik Dahl Bidstrup (V).

Tillidskrise på skolerne

Skoledebatten i Dragør rækker ud over tørre tal og pladsproblemer. Alternativets Helene Egtved er gået ind i politik, fordi hun som skolebestyrelsesmedlem har oplevet, at politikerne ikke lytter til skolebestyrelsen.

»Jeg har siddet i skolebestyrelse siden 2010, og vi har prøvet at råbe vagt i gevær de sidste syv år om klassekvotient og inklusionsprocent, men der er ingen lydhørhed. Sidste år endte det med, at der var fem ud af syv skolebestyrelsesmedlemmer, der valgte at gå, fordi det var som at tale til en lukket dør,« sagde Helene Egtved, som ønsker ledelseslaget skåret ned, så flere penge går til undervisning.

Liste T’s Peter Læssøe mente også, at problemet stikker dybt:

»Samtlige lærere og pædagoger har i den lokale avis skrevet, at der er mangel på respekt over for lærere og pædagoger. Der har været en trivselsproces med 34, tror jeg, arbejdsgrupper, og samtlige sagde, at der er mangel på tillid mellem forvaltningen og lærere og pædagoger. I 2011 blev Dragør Skole landets bedste folkeskole. I dag har vi landets højeste inklusionsprocent, en af de højeste klassekvotienter, faldende linjefagsdækning – altså er lærerne uddannet til det fag, de underviser i. Vi har markante rekrutteringsvanskeligheder. Sidst skulle der fire runder til, for at finde en skoleleder. Det her er noget, som er svært at vende og koster penge. Og vi gør det ikke bare i morgen ved at bygge et par klasselokaler til,« sagde Peter Læssøe.

Eik Dahl Bidstrup trak en liste frem og fortalte, at der er investeret i skolevæsenet de sidste fire år.

»Altsammen syvcifrede tal, som vi har smidt efter skolerne og investeret i vores medarbejdere, i træning, uddannelse, i lokaler. Byrådet er en bestyrelse, og hvis vi hele tiden truer med at gå ud og fyre vores medarbejdere, hvordan tror I så medarbejderklimaet er?« sagde Bidstrup.

Hvem skal være borgmester?

Vi springer til valgmødet på Beghuset, hvor Liste T’s Ebbe Kyrø fra salen spurgte: Hvem vil I på valgaftenen hver især pege på som borgmester?

»Og hvor mange dage skal I have til det,« skæmtede ordstyrer Ole Thisted. Ved valget i 2013 tog det 12 dage og tre konstitueringer, før en konstituering holdt stand. Her er panelets svar:

Kim Grønved (F): »T eller A.«

Anne Grønlund (uafhængig): »Jeg står gerne til rådighed, men ellers T.«

Morten Dreyer (O): »Vi har haft et udmærket samarbejde med Kenneth Gøtterup (C) og Eik Bidstrup (V). Og da også Allan Holst (A).«

Peter Læssøe (T): »Vi peger i T på mig. Og vi er ikke med i en konstituering, der ikke har alle med.«

Kenneth Gøtterup (C): Dragør er jo konservativt, så selvfølgelig skal borgmesteren være konservativ. Jeg vil gerne invitere alle landspolitiske partier, men vi vil ikke lave en konstituering, der er afhængig af T.«

Eik Dahl Bidstrup (V): »Vi har haft et godt samarbejde mellem A, C, O og V.«

Allan Holst (A): »Jeg siger: Stem A for Allan. Jeg har jo prøvet det før, og det er en stor ære at tjene byens borgere. Vi vil ikke udelukke nogen i et samarbejde, men vi går ind for det bredest mulige samarbejde.«

Asger Larsen (I): »Jeg har gode erfaringer som borgmester, blandt andet med at rette op på kommunens økonomi, så hvorfor ikke prøve igen.«

Helene Egtved (Å): »Når Gøtterup siger, at han nægter at samarbejde med T, synes jeg, at han diskvalificerer sig som borgmesterkandidat. Nu må vi se, hvordan drengene arter sig – ellers stiller jeg mig til rådighed.«

Michael Rachlin (B): »Vi er åbne for nye bogstavkombinationer, og vi går ind for en bred konstituering.«

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Stort Amagerhold til regionen

Det vides aldrig, hvem der spiller