Sherin Khankan i hjemmet i Store Magleby. Foto: Michael Paldan.
in

Exitcirklen angrebet af politikere

TRO OG NGO. Tre mandlige folketingspolitikere har advokeret for, at Exitcirklen, der hjælper især kvinder og piger ramt af psykisk vold og social kontrol, skal fratages et puljebeløb, fagpersoner allerede har godkendt. Stifter Sherin Khankan er muslimsk imam og fortæller her om at blive mistænkeliggjort for sin tro, selv om arbejdet i Exitcirklen er sekulær.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

St. Magleby: I september sendte de tre mandlige folketingspolitikere Naser Khader (C), Martin Henriksen (DF) og Marcus Knuth (V) en mail til ordførere fra Alternativet, Radikale og SF for at overbevise dem om, at 680.000 kroner, som nonprofit-organisationen Exitcirklen var tildelt fra satspuljemidlerne, skulle fratages igen. Fagpersoner fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde forinden vurderet, at Exitcirklen levede op til puljens faglige formål.

Sagen er dækket i talrige artikler i Berlingske. I artiklerne er de tre mandlige politikeres udsagn om, at Exitcirklens to forgrundsfigurer, stifter Sherin Khankan og Khaterah Parwani, er utroværdige grundet tidligere udtalelser om islam, tilbagevist med oplysninger, som de tre politikere ikke havde medtaget i deres mail.

Politikere fra oppositionen har siden kaldt angrebet på Khankan og Parwani forsøg på karaktermord. De Konservatives ordfører, Mette Abildgaard, har udtalt, at Naser Khaders udtalelser ikke er et udtryk for partiets synspunkt. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at angrebet på de to kvinder, ikke var okay.

Sagen har haft den effekt, at Exitcirklen har fået endnu flere henvendelser fra kvinder og mænd, som gerne vil have hjælp af Exitcirklen, og Mellemfolkeligt Samvirke har lavet en indsamling til støtte for Exitcirklen, fortæller Sherin Khankan. Men hun frygter også en negativ effekt.

»Sagen har genereret en bølge af blogs på højrefløjen, der beskriver mig som radikal islamist, og at jeg går ind for stening og piskeslag, og alle mulige løgne. Så en masse uafhængige aktører, bloggere og debattører på højrefløjen, som i forvejen tror, at islam er en trussel for de vestlige demokratier, går ud og spinner på det her.«

37 arbejder som frivillige

Exitcirklen har siden 2014 hjulpet kvinder og piger med at komme fri af psykisk vold og social kontrol.

Organisationen arbejder med samtalegrupper, hvor piger og kvinder, der er udsat for psykisk vold og social kontrol, møder andre i samme situation. De møder også forskellige fagpersoner samt erfaringspersoner, som før har været ofre for psykisk vold eller social kontrol.

I programmet for et aktuelt 10-ugers forløb i København fremgår det, at deltagerne lytter til oplæg om digital vold, og hvordan man undgår det; om kvindekampens historie; om psykisk vold og forandringsteknikker og om at være pårørende til en misbruger. Derudover indeholder forløbet samtaler, øvelser og hjemmeopgaver. Deltagerne tilbydes også konfliktmægling, individuelle forløb, mentorforløb og juridisk rådgivning.

Exitcirklen består pt af 37 frivillige, der omfatter både fagpersoner, erfaringspersoner og ambassadører.

»Vi har i dag fire samtalegrupper for kvinder – to i København, en i Århus og en i Odense. Camilla Dremark, som er sexolog, leder Exitcirklen i Århus, som også omfatter to psykologer og to erfaringspersoner. Jurastuderende Tahrir Hadidi leder Exitcirklen i Odense og har en psykolog, en psykoterapeut, en jurist og en politi-kvinde med sig. I København sidder jeg og Khaterah Parwani, der er juridisk rådgiver og erfaringsperson, og så har vi en psykolog, en psykoterapeut, en socialrådgiver og to erfaringspersoner,« siger Sherin Khankan.

Exitcirklen tilbyder nu også Exittabu, samtalegrupper for drenge og mænd. Exittalks, foredrag på gymnasier om psykisk vold og social kontrol. Akademiet, hvor der undervises fagprofessionelle. Samt den nye indsats Exitmentor for flerkulturelle unge og deres familie, som puljemidlerne på 680.000 kroner vedrører.

»Og så har vi vores ambassadører: Emma Holten, aktivist, Nina Groes, tidligere Kvinfo-direktør, Nazir Afzal, som er tidligere leder af politiforbundet i England, Vincent Hendricks, professor i filosofi på Københavns Universitet og Sarah al Naser, skuespiller fra ’Det slører stadig’,« siger Sherin Khankan.

Intet religiøst i Exitcirklen

Angrebet fra de tre politikere handler især om religion. Sherin Khankan er muslim og er også imam – den første kvindelige imam i Skandinavien – i Mariammoskeen i København. Men arbejdet i Exitcirklen er sekulært – altså ikke-religiøst – fortæller hun.

»Exitcirklen er hardcore sekulær, vi bruger kognitiv og narrativ metode. Jeg er selv psykoterapeut om et år, jeg er under uddannelse på fjerde år, og jeg står for at oplære vores frivillige i den kognitive metode. Jeg har altid holdt mit virke som imam skarpt adskilt fra Exitcirklen. Det eneste, der forbinder de to ting er, at jeg leder dem, og at begge ting bekæmper kvindeundertrykkende strukturer. Jeg foretager som den første imam i Skandinavien interreligiøse vielser. Muslimske kvinder har ikke tidligere kunnet få lov til at gifte sig med en ikke-muslim, men dem vier jeg nu, og det er jo også en kamp mod social kontrol, bare i den religiøse sfære,« siger Khankan.

Tror du, at din titel ’imam’ afføder negative associationer?

»Imam betyder jo bare præst. Alle råber på revolution inden for islam, man vil gerne den sociale kontrol til livs i de religiøse miljøer. Så er der en kvinde, der går ud og gør det. Jeg taler ikke om, at vi skal gøre noget. Jeg går ud og gør noget. Jeg hjælper kvinder med en islamisk skilsmisse, som de ikke kan få af andre imamer. Jeg vier folk interreligiøst. Jeg bekæmper social kontrol i virkeligheden, ikke bare ved at snakke, som alle jo kan gøre. Så er det jo et paradoks, at jeg bliver mistænkeliggjort, fordi jeg så også har en NGO (ikke statslig organisation, red.), hvor jeg arbejder hardcore sekulært.«

Hvorfor sker det, tror du?

»Hvis jeg skal prøve at sætte mig ind i, hvad der er på spil, så tror jeg, at folk ikke er vant til, at vi har et mangfoldigt NGO-lederskab. Vi er jo vant til NGO’er der har neutrale profiler. Khaterah og jeg har meget larmende, ikke-neutrale profiler, og det har jeg set som en styrke. Vi bruger det aktivt, også i forhold til at rekruttere – mange kommer, fordi de har hørt Khaterah og hendes voldshistorie og kan identificere sig med den og tænker: Okay, hun er en stærk kvinde, hun er gået ud med sin voldshistorie.«

Et pres fra flere sider

Har du mødt modstand fra det muslimske miljø mod dig som kvindelig imam?

»Ja, jeg lever i konstant opposition. Da jeg startede Mariammoskeen, var jeg forberedt på, at jeg ville møde opposition, det er jo naturligt. Når du ændrer en struktur, så ændrer du en magtbalance. De fleste af verdens imamer er jo mænd, så jeg medvirker til at bryde mænds monopol på fortolkning og formidling af islam. Det var præcis det samme, der skete i Danmark i 1948, da vi fik de første kvindelige præster i den protestantiske kirke. Der var også ramaskrig, og det er de samme argumenter og den samme kritik, jeg bliver mødt med. Jeg startede den muslimske organisation Kritiske Muslimer i 2001, så jeg har haft mange år, hvor jeg introducerede kvindeligt muslimsk lederskab og vigtigheden af at bryde med patriarkalske strukturer og patriarkalske læsninger af Koranen, så jeg var godt forberedt.«

»Det jeg ikke er forberedt på er, at hvor jeg troede at det var en fordel, at jeg faktisk bekæmper kvindeundertrykkende strukturer, både i den religiøse og den sekulære sfære, så bliver det i stedet brugt imod mig. Man vil gerne have NGO’er, der kan komme ind i de religiøse miljøer, fordi der foregår meget social kontrol. Jeg har jo direkte adgang, når jeg er imam. Jeg troede, det var en styrke, men det bliver brugt imod mig. Jeg er i den situation, hvor der ikke rigtigt er helle nogen steder. Det er vilkårene i en tid, hvor der er den her angst for islam. Selv de mest progressive, der går forrest i revolutionen, bliver problematiseret.«

Beder om undskyldning

Sidste udvikling er, at Sherin Khankans advokat i fredags sendte et brev til de tre folketingspolitikere og bad dem om en offentlig undskyldning for anklagerne mod Sherin Khankan.

Ifølge Berlingske har Sherin Khankans advokat givet de tre politikere ti dage til at komme med en offentlig undskyldning, ellers vil de blive sagsøgt for injurier. Han peger ifølge Berlingske på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at politikere har en særligt fremtrædende rolle i samfundet.

»Derfor har de også en ekstra forpligtigelse til at sikre, at det de siger, at andre folk har sagt, har hjemmel i virkeligheden. Det skal sikre, at privatpersoner beskyttes fra overgreb fra politikere med en større stemme end dem selv.«

Artikelserien i Berlinske kan findes på www.b.dk. Der er dog kun adgang til en del af artiklerne, hvis man har abonnement.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Bander i våbenhvile

VIND BILLETTER: Eddie Skoller indtager Dragør