|||
Fra venstre Søren Markvard
in ,

50 år med lånemusik i Tårnby

JUBILÆUM. Musikbiblioteket i Tårnby fylder 50 år. Musikbibliotekarerne Søren Markvard, Michael Frennesen og Per Reinholdt Nielsen (med sammenlagt 73 års erfaring ) fortæller her om forandringens vinde fra de gode gamle vinyl- og kassettebåndsdage til en ny tid, hvor biblioteket ikke må udlåne digital musik.

Af Hanne Bjørton
hab@minby.dk

TÅRNBY: 15. november 1967 blev musikken givet fri på Tårnby Hovedbibliotek. Den dag fik lånerne – på initiativ fra bibliotekar Bodil Foss – for første gang mulighed for at høre musik på Tårnbyvej 5, hvor biblioteket dengang lå. Man kunne ikke låne pladerne med hjem, men lytte til dem på læsesalen med hovedtelefoner på.Og man lagde ud med en slags succes: Bare tre dage senere måtte de tre indkøbte Beatlesplader inddrages, fordi de blev spillet konstant, og det forstyrrede roen på læsesalen.

Det fortæller tidligere musikbibliotekar Søren Markvard, der selv blev ansat i 1970. Vi har sat ham, Michael Frennesen og Per Reinholdt Nielsen stævne på musikbiblioteket på Hovedbibliotekets førstesal på Kamillevej i anledning af musikbibliotekets 50 års jubilæum

Hvad gør du privat – streamer eller køber cd’er og lp’er?
“Jeg streamer ikke – det er ikke nødvendigt, jeg har en masse gode, klassiske plader. Men der er kun én butik tilbage, hvor man kan købe klassiske plader.”
SØREN MARKVARD, tidl. musikbibliotekar

Med sammenlagt 73 års erfaring fortæller de om fem årtier med omskiftelige måder at formidle musik på.

Luftguitar på læsesalen

»Folk havde ikke rigtig råd til at købe udstyr og højttalere, så det var en god ide at have det på biblioteket. Så der blev købt nogle hundrede plader i 1967, hovedtelefoner og forstærkere, og så kunne man spille musikken for lånerne. Men det foregik jo desværre på læsesalen, så de sad jo med hovedtelefoner på og lavede luftguitar, og så var der jo larm og ballade,« fortæller Søren Markvard.

Man fandt i stedet lokaler, hvor musikbiblioteket lå for sig selv, og hvor lånerne både kunne lytte til og låne musik med hjem.
»Det startede 4. maj 1970 på Tårnby Torv, første sal oven over bodegaen, over for tandlægen,« siger Søren Markvard.

Antallet af grammofoner blev udvidet fra tre til hele 12, og antallet af indkøbte plader steg kraftigt til 5.000, heraf 2.000 beat- og folkemusikplader – nu skulle der jo også lånes musik ud.
I 1976 kom kassettebåndet, og biblioteket gik i gang med at opbygge en samling med samme bredde som lp-samlingen, der nu bestod af over 20.000 enheder.
I 1977 flyttede musikbiblioteket med hovedbiblioteket til Amager Landevej, indtil det nye hovedbibliotek på Kamillevej stod klar til indflytning i 1983.

I 1991 blev Michael Frennesen og Per Reinholdt Nielsen ansat. Søren Markvard var fortsat musikbibliotekar og nåede at arbejde sammen med de to nye kolleger i 16 år.
Sørens tryllebog

Cd’en havde gjort sit indtog og fortrængte lp’er og kassettebånd fra hylderne. Den rytmiske musik havde forgrenet sig i et større antal genrer og undergenrer, og dem fordelte de to nytilkomne imellem sig, mens Søren Markvard tog sig af klassisk musik.

Hvad gør du selv privat – streamer eller køber cd’er og lp’er?
“Jeg streamer. Jeg gider ikke købe musik i Føtex. Hvis der var en fed pladebutik, ville jeg måske gøre det. Jeg savner det nørdede musikunivers.”
MICHAEL FRENNESEN, tidl. musikbibliotekar

»Nogle gange, når Søren sad inde bagved, og man stod og biksede for at finde svaret på et eller andet klassisk spørgsmål, så kiggede de sådan lidt om bag ved en, og sagde: Er Søren derinde?« fortæller Per Reinholdt Nielsen og tilføjer:

»Du havde den der tryllebog, kan jeg huske, Søren. Så hvis en melodi gik op og ned og så op igen i tonerne, så kunne man finde ud af, hvad det var for et stykke.«

Nå, ligesom den der app, der kan genkende musikstykker?

»Det var en app i bogform, ja. Og den var lavet på engelsk, og så stod der ’d’ for ’down’ og ’u’ for ’up’ og ’r’ for ’repeat’ hvis det var den samme tone. Og så kunne man se, at hvis den gik tre gange op uuu og så tre gange ned ddd, så efterhånden kunne man se nogle tegn. Så slog man op i bogen, og ja (smækker med tungen), det er den der,« forklarer Søren.

Ska’ vi ha’ Johnny Reimar

Kunne man helt se bort fra egne favoritter som musikbibliotekar?

»Vi har jo en bibliotekslov, som gør, at vi skal jo forholde os til det hele. Grundlæggende har jeg altid forsvaret noget musik, som jeg personligt ikke selv syntes om, hvis det var det bedste inden for genren. Det har vi prøvet at gøre så objektivt som muligt, men det er jo klart, at vi er også mennesker. Man er mere opmærksom på nuancer og bredde inden for det, man ved mere om og godt kan lide,« siger Michael.

»Jeg har været med til at købe rigtig meget musik, jeg aldeles ikke bryder mig om. Men der var nogen, der ville låne det, og inden for den genre var det godt, så det var nemt,« siger Søren.

»Jeg tror, at da Søren startede havde man lidt mere kvalitetsbevidsthed, men da jeg kom her var det sådan, at lånerforslag det købte vi jo, hvis vi kunne skaffe det. Der var ikke sådan en finhedsgraduering,« siger Per.

»I starten var der et aktualitetsbegreb, men man skulle altså også sørge for, at kvaliteten var der. Jeg kan huske, vi havde en hel del snak om Johnny Reimar, om han var god nok. Eller James Last, hvis der er nogen, der kan huske ham. Vi købte ikke James Last, tror jeg, men Johnny Reimar gjorde vi sådan efterhånden, ja jo, hvis der kom nogle opsamlings-lp’er med alle hans gode numre på. Så havde man ham dog i stalden. Men man var ikke glad for det dengang, han kom frem,« siger Søren.

Hvad gør du selv privat – streamer eller køber cd’er og lp’er?
“Jeg køber stadig lp’er og cd’er. Jeg har også Spotify, men bruger det kun måske en gang om måneden.”
PER REINHOLDT NIELSEN, musikbibliotekar

»Man holdt også øje med musik i ens fritid. Jeg kunne ikke se noget eller høre noget i radio eller tv, uden jeg lige tænkte: Hov, det må jeg lige huske, for jeg bliver spurgt om det i morgen,« siger Michael, og de to kolleger nikker.

»Kendingsmelodien til en tv-serie, som folk kommer og spørger til,« siger Per.

Var og er der en typisk låner på musikbiblioteket.

»Det var dem, der interesserede sig for musik. Mange kom, fordi de syntes, det var sjovt. Og de kunne godt lide at snakke om musik,« siger Søren.

»Der var også folk, som skulle lære at spille musik og lånte node- og lærebøger,« siger Michael.

»Man kan sige, det var jo mænd først og fremmest. Ældre, gråhårede damer kommer og låner bøgerne, men vi havde mændene,« siger Per.

»Mænd og deres sønner. Nørdede og dybt interesserede i musikken. Det var ikke fordi, der ikke var kvinder, men det var overvejende mænd,« siger Michael.

»Men det var måske også noget med, at det var faren derhjemme, der tog sig af det. Jeg kunne også tænke mig, at i og med at stereoanlæg for mange år siden kostede ret mange penge, så var det altså noget, farmand tog sig af,« siger Søren.

Digitale døre lukker sig

Efter at streamingtjenester har gjort adgangen til musik let og billig, har meget forandret sig på musikbiblioteket.
Udlånstallet for lp’er og cd’er er faldet fra 120.000 i 2005 til 40.000 i 2015.
Biblioteker fik deres eget tilbud om streaming af musik under navnet Bibzoom, men det lukkede ned 1. januar 2016.

»Det lukkede på grund af rettighedsforhandlinger og egentlig også intern splid mellem bibliotekerne. Så i dag er Bibzoom kun formidling af musik, artikler om musik. Du kan ikke downloade eller streame noget musik – det findes ikke,« fortæller Per.

Udover udlån af cd’er og lp’er prøver biblioteket at satse mere på formidling af musik på andre måder.

»Vi har Facebooksiden Musik i Tårnby, vi har vores rockcafé, som i høj grad er drevet i dialog med lånerne, vi har vores lytteklub med klassisk musik, og så har vi koncerter. Så i stedet for at holde fast i fysiske materialer, gør vi andre ting. Der er kommet en scene udenfor, hvor vi har koncerter, og der er også to-tre bibliotekskoncerter om året inde i biblioteksrummet,« siger Per og fortsætter:

»Jeg kan da godt savne storhedstiden i 90’erne, hvor vi havde store udlånstal for cd’er. Men vi kan jo ikke sige, at folk skal komme her og låne musik, hvis de hellere vil noget andet.«

Musikbiblioteket i Tårnby Kommune fylder 50 år, og det fejres med en reception tirsdag 14. november klokken 17.00-19.00 i Rotunden på Hovedbiblioteket, Kamillevej 10. Her præsenterer forhenværende musikbibliotekar Søren Markvard det nye nummer af kommunens lokalhistoriske blad ’Glemmer Du’, der fortæller om 50 år med musik på biblioteket. Der bliver også quiz, musikindslag og lidt til ganen.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Ørestadsbeboere vil anlægge sag om p-priser

Ingen p-pladser efter klokken 16