Overborgmester Frank Jensen (S) takkede for lokaludvalgenes med- og modspil
in

Ildsjælenes input til rådhuset

LOKALUDVALG. Borgerrepræsentationen har vedtaget bydelsplaner for samtlige områder i København, som er udarbejdet af de frivillige kræfter i lokaludvalgene. Der er dog ingen garanti for, at planerne bliver til virkelighed.

Af Thomas Frederiksen

thof@minby.dk

BYDELSPLANER: Grønne åndehuller, seniorbofællesskaber, broer, bystrøg og et styrket samarbejde mellem borgere, foreninger og erhvervsliv.

Det er nogle af de mange elementer, der er med bydelsplanerne i de 12 lokaludvalg i Københavns Kommune, som blev vedtaget på borgerrepræsentationens møde for nylig og blev præsenteret på rådhuset i sidste uge.

»København er for stor til at blive styret fra rådhuset alene,« lød det fra formanden for Valby Lokaludvalg Michael Fjeldsøe til arrangementet.

Lokaludvalgene blev oprettet for over ti år siden. Der er ikke direkte valg til dem, men lokale foreninger og netværk indstiller de kandidater, som bliver valgt på opstillingsmøder.

Konsekvenseksperter

De skal være bindeleddet mellem borgerne og rådhuset.

Netop borgerinddragelsen er noget af det vigtigste for lokaludvalgene, hvis man spørger Østerbro Lokaludvalgs formand Allan Marouf.

»Borgerne er konsekvenseksperter, og hvis vi ikke inddrager lokalsamfundene, går det galt for os,« lød det i hans tale og nævnte, at udover de personlige møder med borgerne spiller det digitale borgerpanel også en stor rolle.

At borgerrepræsentationen har vedtaget bydelsplaner, betyder dog ikke, at de er forpligtede til at gennemføre dem.

Men noget af det bliver til virkelighed, er erfaringen i lokaludvalgene, så det frivillige arbejde fører til noget.

»Nytter det noget? Det gør det. Det kan tage lang tid at få noget igennem, og det er ikke alt fra bydelsplanerne, som bliver til politik på rådhuset i løbet af fire år. Det vil være naivt at forestille sig,« sagde Michael Fjeldsøe.

Tager ejerskab

Fra overborgmester Frank Jensen (S) er der stor ros til de frivillige i lokaludvalgene. Og han lover, at de tager bydelsplanerne seriøst på rådhuset.

»Lokaludvalgene tager ejerskab for deres eget kvarter. De udviser medborgerskab i egen by. Jeg vil takke for dem for deres kæmpe indsats med bydelsplanerne, som kan bruges i vores videre arbejde med at udvikle København,« sagde Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og supplerede:

»De er aktive medspillere til forvaltningerne, nogle vil nok sige med- og modspillere.«


Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Skal Christianshavns Torv være et udendørs folkehus?

Hun vil afskaffe hjemløshed