Spøgelser og andre væsener havde klippekortet med og fik rendt rundt i hele gaden
in

Selvlysende spøgelser i mørket

HALLOWEEN. Under en dyster tåget måne blev der spist heksegryde, skumfiduser, drukket varm kakao, danset linedance og gået på skattejagt på biblioteket. En uhyggelig god succes var hjemme.

Af Jan Diament

jan@minby.dk

UHYGGELIGT: Under en skæbnesvanger lidt dyster og tåget måne, der hang i mørket over gaden, gik uhyggelige væsener rundt.

Nogle som selvlysende skeletter, andre som spøgelser og atter andre i fantasifulde gevandter næsten af en anden verden, malet med stor fantasi.

Halloween i Vanløse trak hundreder ud på gaden til uhyggelig komsammen. Måske ikke så mange udklædte voksne og børn som nogle af de andre år, men folk hyggede sig i gaden hvor blandt andet Det nye fællesskab skabte en masse uhygge. Mange butikker havde åbent. Hos Skjold Burne kunne man blandt andet smage en uhyggelig god rom og i Cafe Phister var der heksegryde.

Da mor og far var børn var fastelavn det store hit, men det er lige før at Halloween har overtaget fastelavns plads. Der var i hvert fald mange på gaden fredag aften og omkring tusind børn havde det såkaldte klippekort til 25 kr med.

Med det i hånden kunne børnene hente slik i Nam Nam slik, få en gave i BR legetøj i Kronen, få taget et uhyggeligt godt foto hos EDC, få pizza hos Dominos osv. Alle steder var der kø af forventningsulde spøgelser, narre, væmmelige klovne, døden med le og andre.

Gitte Hedeby fra Cafe Oasen står bag både Halloween og klippekortet.

I hendes cafe var der afterparty med flere lokale rockbands fra kl. 21 til midnatstimen. Så da gaden atter blev åbnet kl. 21 var der fest og stemning i cafeen.

Også Jes Linedance var på tæerne under jernbanebroen og på biblioteket kunne man gå på bogstav-skattejagt. En uhyggelig succes var hjemme. Nu med terrorsikring i form af biler på alle sideveje.

[new_royalslider id=”65″]


Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

||||

TAP1 på vingerne efter langt, sejt træk

Skolepatrulje giver sikker skolevej på den trafikerede Ålekistevej