Kom til stort vælgermøde på Kulturstationen mandag 30. oktober. Her kan du få svar på dine spørgsmål om trafik
in

Kom til stort vælgermøde på Kulturstationen

VÆLGERMØDE. Kommunalvalget står for døren. 21. november skal vi hen at stemme. Mød politikerne til vælgermøde mandag 30. oktober.

Af Jan Diament

jan@minby.dk

KOMMUNALVALG: Kommunalvalget banker på døren, og i den anledning inviterer Vanløse Lokaludvalg til vælgermøde 30. oktober 2017 på Kulturstationen.

Med vælgermødet ønsker lokaludvalget at samle politikere og vanløseborgere til en fælles debat om Vanløse bydel.

»Vi opfordrer alle vanløseborgere til at deltage i vælgermødet. Vi har samlet et debatpanel bestående af en række lokale politikere med klare holdninger til Vanløse og bydelens fremtid,« fortæller Bent Christiansen, formand for Vanløse Lokaludvalg.

Parkering og idrætslivet

Alle er inviteret til vælgermødet, og det er gratis at deltage. Vælgermødet begynder med en kort præsentation af de opstillede politikere og deres mærkesager, og herefter er der lagt til op til debat.

»Udover at publikum kan stille spørgsmål til politikernes holdninger om lokale forhold, så har lokaludvalget også valgt to debatemner til vælgermødet – henholdsvis parkering og idrætslivet i Vanløse. Det er to velkendte Vanløse-emner, der hyppigt debatteres i bydelen. Begge emner har lokaludvalget ligeledes arbejdet indgående med i de sidste par år,« fortæller Bent Christensen.

En del af Vanløse Saloner

Vælgermødet er en del af Vanløse Saloner, som i løbet af 2017 har budt på en række debataftener, hvor vanløseborgere kunne gå i dialog med hinanden og ikke mindst blive klogere ved hjælp af hinanden. På vælgermødet er det igen en central ambition at skabe et levende forum, hvor den gode debat er i centrum.

»Vi har valgt Valdemar Pustelnik som ordstyrer for vælgermødet. Selvom mange vanløseborgere sikkert kender Valdemar fra sit comedy på diverse tv-programmer og i Vanløse Comedy Club, så er han også en yderst erfaren ordstyrer med sin sjove og publikumsvenlige tilgang,« fortæller Bent Christensen.

Vælgermødet finder sted mandag 30. oktober kl. 19-21 i Café Oasen på Kulturstationen. Arrangementet er gratis. I forbindelse med arrangementet serverer Cafe Oasen et aftensmåltid fra kl. 18. Maden koster 80 kr. pr. person, og alle kan melde sig til spisning på info@oasen2720.dk.

Debatpanelet

Følgende kandidater tæller aftenens panel:

• Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance

• Flemming Steen Munch fra Venstre

• Henrik Svendsen fra Dansk Folkeparti

• Jakob Hougaard fra Socialdemokratiet

• Jakob Næsager fra De Konservative

• Jens Kjær Christensen fra Enhedslisten

• Tommy Petersen fra Radikale Venstre

• Lars Georg Jensen fra SF

• Stine Skot fra Alternativet


Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Plads til nørklere, bier og alle de andre frivillige

Labyrint-collage om klimaproblemer