|
Nørrebro Park Skole er en af de skoler
in

»Dårlige skoler svigter børnene«

MANGEL PÅ RESULTATER. Venstre-politikere mener, at de dårligste skoler i København har været for længe om at løfte deres niveau. Hvis ikke det ændrer sig, må de lukkes og genstartes. Kritikken er ifølge borgmestre og skoleledere forfejlet.

Af Simon Reenberg

sre@minby.dk

KRITIK: Fra Folketingets talerstol i statsministerens traditionsrige åbningstale kritiserede Lars Løkke Rasmussen (V) syv københavnske skoler for ikke at tage imod penge fra regeringen til at løfte det faglige niveau. Fire af de skoler ligger på Nørrebro og i Nordvest, og skolerne ligger under landsgennemsnittet for afgangsprøverne.

Den nye spidskandidat for Venstre i København, Cecilia Lonning-Skovgaard, har efterfølgende bakket op om statsministeren og tilføjet, at hvis ikke skolerne leverer bedre resultater, må de i sidste ende lukke.

På Facebook skriver hun således direkte til skolerne:

»I får 5 år til at lave en turnaround og få eleverne op på niveau med de øvrige københavnske skoler. Lykkes dette ikke, vil vi lukke skolerne og genstarte dem med ny ledelse, ny profil og nye kræfter. Dét skylder vi vores børn«. Socialdemokratiets medlem af børne- og ungdomsudvalget Jonas Bjørn Jensen mener derimod, at det er helt urealistisk at forvente, at en skole med socioøkonomisk svagtstillet opland kan nå op på niveau med københavnergennemsnittet.

»Det er som at bede en Lada køre som en ferrari. Man er nødt til at ændre elevsammensætningen, hvis man vil have de dårligste til at præstere som de bedste,« siger han.

Kritikken er forfejlet

Debatten om, hvorvidt skolerne klarer sig for dårligt eller ej, udspringer af, at 121 skoler landet over havde mulighed for at søge en pulje på 500 millioner kroner i maj i år. Skolerne var udvalgt, fordi elevernes karakterer lå under landsgennemsnittet.

Skolerne kunne få udbetalt 1,4 millioner kroner om året i tre år, hvis de formåede at reducere antallet af elever, der fik under 4 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. klasse med 5 procentpoint om året.

Syv københavnske skoler har sammen med 12 andre skoler i resten af landet sagt nej tak til pengene.

I et debatindlæg i Politiken argumenterer skolelederne for, at de allerede har gang i en række gode tiltag, og at regeringens tilbud vil skabe et unødvendigt bureaukrati. Desuden vil projektet kun løbe over tre år, og skolerne har ifølge dem selv brug for et langt sejt træk.

Overborgmester, Frank Jensen (S), børne- og ungdomsborgmester, Pia Allerslev (V), og formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal har alle kaldt statsministerens og Lonning-Skovgaards kritik for overraskende og forkert, og de undrer sig over, at regeringen blander sig i det kommunale selvstyre.

De mener i øvrigt ligesom skolelederne på de pågældende skoler, at københavnerskolerne allerede har gang i en række gode tiltag og på Budget ’18 har politikerne afsat 220 millioner kroner frem til 2021, som blandt andet skal gå til at styrke de fagligt svageste i udskolingen.

Tålmod varer ikke evigt

Men det er et svigt af børnene, når skolelederne ikke vil tage imod pengene, og løfter om bedre tider holder ikke ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard. Hun mener, at de omtalte skoler har været for langsomme til at levere resultater.

»Vi har sagt i 15 år nu, at det er et langt sejt træk. Det er det på den ene side, men på den anden side tror jeg også, at alle aktører er nødt til at spørge hinanden – og det er der ingen af dem, der vil – hvor langt og sejt et træk er det her?,« siger hun.

SF’s Sisse Marie Welling vil ikke give et bud på, hvor lang tid man skal lade skoler, der underpræsterer, leve.

Hun siger, at der løbende er opsyn med ledelserne på de enkelte skoler, og hun forventer, at midlerne fra budget ‘18 udmønter sig i resultater, når de nuværende 7. klasser går ud af folkeskolen.

Jonas Bjørn Jensen, som selv har børn på en af de omtalte Nørrebroskoler, frygter, at kritikken fra de to venstrefolk kan have en negativ effekt på den positive udvikling, der finder sted på flere af skolerne i dag.

»Vi kan se, at flere og flere ressourcestærke familier vælger folkeskolen til på Nørrebro. Vi kan også se, at de omtalte skoler får bedre og bedre karakterer. Virkeligheden er altså en anden end den, som statsministeren og Cecilia Lonning-Skovgaard beskriver, og jeg frygter, at den kan få den selvforstærkende effekt, at forældrene tænker, jeg skal nok ikke have mine børn i en skole, der ikke klarer sig særlig godt, og det er bare ikke sandheden,« siger han.


Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Nu skal der stemmes om kørslen på kirkegården

Planer for Sankt Pauls Plads på dagsordenen