|||
Lingfen har skabt er populært spisested på Godthåbsvej. Foto: Dan Møller
in

Fra den dybe fattigdom til restauratør

RESTAURANT. Lingfen Sun har taget hele vejen fra dyb fattigdom i Kina til på et tidspunkt at have otte restauranter. En succeshistorie.

Af Jan Diament

jan@minby.dk

LIVSVÆRK: Lingfen Sun har prøvet lidt af hvert fra hun voksede op i en lille landsby i Kina, til hun i dag er indehaver af restauranten Asia House, Godthåbsvej 229.

Som barn levede familien af lidt ris og ind imellem kød.

»Vi fik ikke altid mad hver dag – så fattige var vi,« fortæller Lingfen Sun.

Mange år senere endte hun med at blive en succesrig forretningskvinde med op til otte restauranter i Danmark. I dag »nøjes« hun med sin Asia House på Godthåbsvej i det travle kryds Godthåbsvej-Sallingvej.

Mange Vanløseborgere kender hende fra restauranten på Vanløse Torv,som hun desværre måtte lukke for et par år siden, hvor der skulle gøres plads til det nye center, Kronen, der åbner om få dage.

Den lange hårde vej

Men inden det kom så langt, at hun åbnede restauranter, måtte hun en lang og hård vej.

Hun var ude at tjene og passe børn som 13-årig i Kina. Derfra som 16-årig til en metalfabrik, hvor hun fik ødelagt sin ene hånd på en maskine som 18-årig. Det betød, at hun fik svært ved at få arbejde. Ingen ville ansætte en kvinde med en ødelagt hånd. Hun fik dog allernådigst lov til at fortsætte på samme arbejdsplads som vagt og fik en symbolsk erstatning.

»Jeg begyndte at sælge ting og sager på loppemarkeder for at overleve,« fortæller hun.

Kærligheden

Men det var kærligheden der bragte hende mange tusinde kilometer væk til Danmark.

Hendes mand boede allerede i Danmark og fik hende til landet.

Det var et benhårdt liv i starten.

»Jeg oplevede, at det stort set var umuligt at få arbejde, både på grund af min hånd, men også fordi jeg ikke snakkede dansk,« fortæller hun.

Selv på kinesiske restauranter var der ikke noget arbejde at få.

»Så jeg måtte i gang med at samle flasker. Det gjorde jeg i et par år. Så fik jeg endelig arbejde som opvasker langt fra hjemmet. Jeg tænkte: nej nu starter jeg mit eget. Derfor lejede jeg en restaurant i Gilleleje et år og så startede jeg mit eget i Birkerød.«

I syv år kørte hun spisested i Birkerød. 2008 kom hun så til Vanløse Torv – til sin egen bydel. Hun har nemlig boet i over tyve år i Vanløse.

Hjem til Vanløse

»Det var dejligt at komme til Vanløse. Vanløse er mit hjem.- Folk er venlige og jeg fik venner og bekendtskaber her,« fortæller hun.

Desværre måtte hun, som nævnt, væk i 20015 hvor huset blev revet ned. Det var en klar nedtur. Samtidigt havde hun restaurant i Hedehusene og Helsingør..

»Jeg elskede jo at være i Vanløse.«

Lingfen er ud af en ret innovativ familie. Hun har otte søskende, hvoraf tre driver spisesteder i Danmark, en i Spanien og en i Italien.

»Så opdagede jeg at Danske Bank rykkede ud fra Godthåbsvej. Jeg var kunde i banken og jeg blev spurgt om det ikke var noget for mig at overtage lokalerne. Jeg slog til, men det tog 10 måneder at få byggetilladelse. Jeg havde møbler og inventar klar, men Københavns Kommune var meget lang tid om at give mig byggetilladelse og miljøgodkendelse,« fortæller hun.

Arbejde 11 timer hver dag

»Men nu ligger jeg her og jeg er glad for det. Jeg har et godt liv, mine tre børn er godt i gang med uddannelser, men uden gode gæster ville det ikke gå,« siger Lingfen Sun, der knokler mindst 11 timer om dagen alle ugens dage.

Nu kan hun holde et års fødselsdag i den bydel. hvor hun levede og åndede i syv år, og nu er tilbage til. Og det gør hun frem til og med torsdaf 12. oktober.

Lingfen har også et socialt engagement, som blandt andet har betydet, at hun har givet natteravnene 3000 kr.


Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

BYUDVIKLING: Hvordan skal området ved Frederiksberg Hospital udvikles?

Byggeri af ungdomsboliger i gang