|
I dag bor Erik Oluf Frederiksen i Albertslund
in ,

Tilbageblik på 70’ernes Kofoeds Skole

NY BOG. Erik Oluf Frederiksen var i 70’erne først militærnægter på Kofoeds Skole og siden lærer på stedets aftenskole. Det og hans møde med skolens mange personligheder fortæller han om i erindringsbogen ‘Højskolen på gadeplan’.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

CHRISTIANSHAVN: I 1971 blev Erik Oluf Frederiksen udstationeret som militærnægter på Kofoeds Skole, da den stadig lå i Dronningensgade på Christianshavn. Siden blev han ansat som lærer på Kofoeds Skoles aftenskole.

Han var der indtil 1976 og nåede at medvirke ved flytningen til skolens nuværende adresse i Nyrnberggade.

Tiden på Christianshavn fortæller han levende om i ’Højskolen på gadeplan – om Kofoeds Skole i 1970’erne’, der er tredje bind i hans erindringer.

Vi skal en tredjedel ind i bogen, før tiden på skolen skildres. Først hører vi om studieårene på Holbæk Lærerseminarium.

Bogens forside

Han er søn af en prædikant i Frelsens Hær og medvirker selv i et af orkestrene. Men i de unge seminarieår vender han Frelsens Hær og familien ryggen og opfanges af tidens hippieånd og politiske strømninger. Bruddet gør ham musikalsk hjemløs, men han finder redning i Beatles, Rolling Stones og The Doors.

Vi følger hans praktiktid på Vestre Skole i Slagelse og som militærnægter i Gribskovlejren, hvor han – og mange andre – aldrig føler sig tilpas.

Det gør han til gengæld på Kofoeds Skole efter lidt tilvænning, og den daværende forstander John Lange Jacobsens velkomstsætning er mejslet fast i Erik Oluf Frederiksens hukommelse: »Her på stedet er man venlig.«

Kofoeds Skole lå da midt i Christianshavns saneringskvarter. Tomme boliger, der før gav ly til gadens folk, blev nu spærret af og revet ned.

Men Kofoeds Skole åbnede sine døre og forsikrede kommunen om, at der ikke fandt egentlig herbergering sted. Men når hjemløse faldt i søvn i Kofoeds Skoles bygning lige før lukketid, blev de ikke vækket og smidt ud. Stedets egen civile og sociale ulydighed, fortælles det i bogen.

Kløgt og galskab hos Kofoeds

Erik Oluf Frederiksens bog er et fint tidsbillede på 1970’erne både i provinsen og på Christianshavn.

Og så er den først og fremmest en hyldest til menneskene på Kofoeds Skole – lærere, frivillige og elever, anonymiserede som navngivne – og skolens virke i sporet af stifter kordegn H. C. Kofoeds målsætning om at yde hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder.

»Skolen møder de udiagnosticerede, de uinteressante patientgrupper, som lægevidenskabens forskere går uden om i en stor bue (…) Skolen møder de dårligt begavede, der simpelt hen bare ikke ved bedre. Skolen møder de uforløste og håbefulde unge oprørere som os militærnægtere og får det hele til at gå op i en højere enhed,« skriver han i bogen.

Vi hører blandt andre om Børge Flich, der er digter og holder hof med egne skriverier og tryllebindende fortællinger. Om Harry Barber, der lever på en sten og ryger cigarstumper i piben. Om trapperåberen og billedkunstneren Titan Villy, der råber »ret er magt«, når han kommer forbi skrædderstuen på 1. sal. Om Dark Horse, der taler sort og eksperimenterer med at frembringe farver på det sort/hvide fjernsyn med madpapir.

Vi hører om et rend af musikere, som uden honorar kommer forbi og giver et nummer. Og om talrige episoder blandt skolens farverige befolkning og dens kløgt og galskab.

Sine steder bliver repetitionen meget lang af forfatterens egne tanker og sågar en natlig, forvirret drøm, samt andres enetaler. Men sammen med en opsummering af skolens projekter med eleverne i 1973/74 udvider især enetalerne også den udeforståendes forståelse af, hvor omfattende skolens og elevernes formåen er.

Hvad synes du om artiklen?

1 point
Upvote Downvote

Total votes: 1

Upvotes: 1

Upvotes percentage: 100.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

En aften med forfatteren Mich Vraa

|

Borgmester politianmelder byrådsmedlem