Din hverdag som københavner er afhængig af
in

Kommunalvalg er det vigtigste valg

KOMMUNALVALG. Stemmeprocenten til kommunalvalget er langt lavere end til folketingsvalget – især i København. Men det burde være lige omvendt, for det er kommunen, der bestemmer over din hverdag, siger valgforsker.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

STEM: På godt og ondt er din hverdag afhængig af, hvem der sidder i Borgerrepræsentationen. Det er politikerne i kommunen, der bestemmer, hvor tit du kan få hentet affald, om der skal skovles sne om vinteren, om din gamle mor kan få varm mad til aften eller må nøjes med flade klemmer.

Det er også kommunen, der bestemmer, hvor mange penge, der skal bruges på renovering af boliger, på nye boliger og på hjemmehjælp. Og ikke mindst kommuneskatten og ejendomsskatten. Kommunerne står for cirka halvdelen af det offentlige forbrug.

Københavnere pjækker

Derfor burde valgdeltagelsen til kommunalvalg være langt højere, end den er i dag, hvor især københavnerne er slemme til at pjække fra stemmeurnerne.

Ved seneste kommunalvalg i 2013 var stemmeprocenten i København 61,2 procent – den laveste i landet (71,9 procent for hele landet), mens 85,9 procent københavnerne i 2015 var henne at sætte kryds ved den folketingspolitiker, de mente skulle sidde på Borgen.

Men det burde være lige omvendt.

Det siger en af landets førende valgforskere, forskningschef ved Danmarks Roger Buch, der snart udkommer med bogen ’Den vigtigste politik. Kommuner, valg og journalistik’.

»Det er kommunerne, der har størstedelen af de opgaver, der er vigtige for borgernes hverdag, og derfor er det vigtigt at være med til at bestemme, hvem der skal have de 55 pladser i Borgerrepræsentationen. For det er dem, der bestemmer, hvor mange penge der skal bruges på trafik i forhold til børn for blot at nævne nogle emner,« siger Roger Buch.

Han peger på, at danskerne har en opfattelse af, at Folketinget bestemmer alt.

Forkert billede af magten

»Selvfølgelig sætter Folketinget nogle rammer, men det er kommunerne, der fører beslutningerne ud i livet, og det er kommunerne, der er herre over folkeskolen, renovationen, idrætstilbud, socialpolitikken, hvis man har brug for det – over alt lige fra daginstitutioner til ældrepleje. Alt det, vi skal bruge i hverdagen, uanset om vi er børnefamilie eller ung,« siger Roger Buch, der mener, at de kommunale budgetforhandlinger burde få langt større medieopmærksomhed.

»Tænk bare på finansloven, hvor der står journalister foran Finansministeriets dør hver aften, og der kommer nogen ud og siger ingenting. Efterårets budgetforhandlinger i kommunerne er langt vigtigere, for det kan få direkte betydning for borgerne, hvis en institution skal lukkes eller noget nyt åbnes,« siger Roger Buch.

Unge og nydanskere

Men hvorfor er især københavnerne så dårlige til at få stemt – eller ligeglade? Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er ekspert i vælgeradfærd især i København, og han forklarer den lave tilslutning i København med demografi og tilhørsforhold.

»I København er der flere unge og mange tilflyttere, og det trækker valgdeltagelsen ned. Dertil kommer, at mange københavnere ikke føler, at de bor i København som kommune, men på Amager eller på Vesterbro. Man har ikke det samme forhold til sin kommune, som hvis man boede på Læsø,« siger Kasper Møller Hansen.

For at få flere til stemmeboksen skal politikerne ifølge Kasper Møller Hansen ud til de områder, hvor der er færrest, der stemmer, nemlig Sydhavnen og Nordvest.

Også indsatsen for at få unge til valgboksen er vigtig, mener Kasper Møller Hansen.

»Ved seneste valg var der fra kommunens side en indsats med sms-ordning, hvor man opfordrede tilfældige unge under 30 år til at stemme. Det handler om at gøre det til en social ting, frem for ’husk at stemme’, for hvis vennerne stemmer er der en større chance for, at man selv stemmer,« siger Kasper Møller Hansen.

Også den store andel af nydanskere i København gør, at den samlede valgdeltagelse er lav, siger Kasper Møller Hansen.

»Heller ikke efterkommere, der er født her i Danmark og har gået i dansk skole, er gode til at få stemt. Hvis familien eller ens forældre ikke stemmer, så stemmer man heller ikke selv, og det er ærgerligt, at det er sådan,« siger Kasper Møller Hansen.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Staten køber bygning for over en milliard

Blowjobs med tårer