in ,

Set fra 2100: Nordre Frihavnsgade – folkets gade

KLUMME Tænk hvis man kunne få en tryggere gade for cyklisterne, bedre plads til forgængerne og samme fremkommelighed og parkeringsmuligheder for bilerne? Og tænk hvis gaden ville blive mere livlig, skabe mere handel for butikkerne og frirum til skolebørnene? Tænk hvis det hele kunne gøres for et relativt beskedent beløb? Og tænk hvis det var borgerne selv, der var kommet frem til løsningen?

I mange år har vi kæmpet for en sikrere gade – indrettet efter flertallet, nemlig cyklisterne (8.000 pr. døgn) og forgængerne (5.500), i stedet for som nu til bilerne (6.200). For vi københavnere bruger for 91% vedkommende cykel, ben eller offentlig transport, når vi skal på arbejde, til uddannelse eller ud og handle.

Derfor var det glædeligt, da politikerne i borgerrepræsentationen i sidste uge endelig kunne blive enige om at bevilge de 25 mio. kr. det koster at give Nordre Frihavnsgade et tiltrængt og livsvigtigt løft i design og disponering til fordel for cyklister, fodgængere og byliv. Gaden har været præget af alt for mange ulykker, og først efter markant medieomtale af endnu en slem ulykke i juni, hvor en ung kvindelig cyklist blev slynget i asfalten af en bildør, kom der skred i beslutningsprocesserne på rådhuset.

Vi kommer til at følge ombygningen tæt og søger maksimal indflydelse i processen, for nu er der endelig en unik mulighed for at gøre Nordre Frihavnsgade til det vidunderlige, levende og trygge handelsstrøg, som det altid har haft potentialet til. Mest af alt til fordel for de 91%, men uden at genere de 9%, der bruger bilen. Læs mere om forslagene på facebook.com/de91procent.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Venstre: Historisk aftale om p-pladser

Som at træde ind i en helt anden verden