Nabo Østerbros stifter Carl-Einar Jørgensen til 20 års-jubilæet i torsdags. Foto: Michael Paldan
in

20 år og evig ung nabo

jubilæum: »Lyt til nye tiders tanker, ungdommen af i dag,« lød det fra Carl-Einar Jørgensen med henvisning til en tekst fra 1930 af den senere socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen (i øvrigt bosat på Østerbro i statsministertiden 1955-60).

Carl-Einar citerede H.C. Hansen i sin tale for Nabo Østerbro i Odensegade, som han stiftede for 20 år siden.

I dag er der omkring 800 medlemmer, og det er primært ældre, som kommer i foreningen.

Men selvom man forlængst har rundet et halvt hundrede år, er det Carl-Einar Jørgensen og Nabo Østerbros filosofi, at man skal blive ved med at holde sig nysgerrig.

»Det skulle ikke være et traditionelt ældrested,« lyder det fra Carl-Einar Jørgensen, når han beskriver, hvad der var tankerne ved oprettelsen i 1997.

»Vi skulle være åbne over for fremtiden.«

Det skinner igennem den dag i dag, hvor der er foredrag ved aktuelle politikere og andre samfundsdebattører hver mandag, og så kan de omkring 800 medlemmer gå til blandt andet fitness, tai chi, zumba, yoga, litteratur og tage på udflugter.

Der er mange frivillige i Nabo Østerbro og en lille kreds af ansatte. Foreningen modtager støtte fra Københavns Kommune.

Nabo Østerbro har vokset sig meget større, end Carl-Einar Jørgensen turde håbe på for 20 år siden.

Fra 2010 fik stedet endda et andet værested for ældre, Vibenshave i Nyborggade, under sig.

Carl-Einar Jørgensen stoppede som leder af stedet for fem år siden, men har dog alligevel været særdeles aktiv i det halve årti, som er gået siden 2012.

I dag er Jan Bredde Andersen bestyrelsesformand for Nabo Østerbro, hvor folk altid er velkomne til at kigge forbi i lokalerne i Odensegade 6. thof

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Legen på kajen

Kloakvand skyllet ud i ny badezone