Mænd og kvinder fra hele København mødes en gang om måneden for at gå til at kramning. Nogle krammer tit
in ,

Vil du gå til kramning?

KRAMMEKLUB. De kender ikke hinanden, men alligevel kan de ligge og kramme i timevis. Østerbro Avis journalist tog med til krammeaften i Willemoesgade og fik brudt sine grænser med tætte kram.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

REPORTAGE: Tøjet hænger løst, mobiltelefonerne er slukkede og teen hedder Pukka og smager af lakrids.

Vi er på 4. sal i Willemoesgade, hvor sundhedscoach Per Brændgaard bor og er vært for Krammeklubben. Det er tirsdag aften, klokken er 19.30, og indenfor i tørvejret går medlemmer af Krammeklubben rundt i strømpesokker og hilser på hinanden. Nogle har krammet i årevis og andre er helt nye og spændte på den nye kramme-verden.

Det er Per Brændgaard, der for nogle år siden tog initiativ til Østerbro Krammeklub, hvor alle kan komme, og nogle af dem har været med i årevis.

»Jeg er gift og har aldrig kunnet lide at kramme andre end min mand. Men så så jeg et indslag i Aftenshowet om kramning og tænkte, at det da det ikke kunne være så farligt. Og så spurgte jeg min mand, om vi ikke skulle gå til kramning, men han ville ikke alligevel, så nu har jeg gået her i to år og det giver mig en fantastisk kropslig følelse – jeg føler mig fysisk fyldt op på den gode måde,« siger Jannie.

I aften er her ni kvinder og mænd – alle granvoksne med arbejde, restgæld og kode til forældreintra.

De erfarne krammere fortæller, at det i begyndelsen var grænseoverskridende at kramme folk, man ikke kender. Krammeklubben mødes cirka en gang om måneden, og for nogle er det lige så naturligt som at gå til yoga eller fitness – en pause fra hverdagen. En af de mandlige deltagere indrømmer, at man også kan få lyst til mere end kram, når man ligger tæt med en kvinde i et langt kram. Men der er nogle adfærdsregler:

»Vi må ikke kysse eller tage hinanden på kønsdele eller bryster. Lysten kan vi ikke styre, og det er helt okay at få lyst, og hvad der sker efter krammeklubben blander jeg mig ikke i. Men gennem kramning lærer man også at bruge den energi, der er i et langt kram i stedet for at have sex.. Vi er vant til at gøre det, vi har lyst til hvis det er legitimt. Ligesom hvis man har noget chokolade, så æder vi det, og hvis sex er legitimt og muligheden og lysten opstår, så har vi sex, men gennem kramning kan man opleve større mindfullness og være i den energi og lyst, der kommer, fremfor blot at udløse den,« siger Per Brændgaard.

Aftenen begynder med fælles meditation. Alle sidder med lukkede øjnene og i løbet af tyve minutter guider Per Brændgaard deltager igennem meditationen med fokus på kærlighed til et andet menneske – kærlighed uden sex.

Efter meditationen skal deltagerne finde sammen to og to. Min krammeven hedder Micho og har været med før. For mig er det første gang og det er grænseoverskridende at omfavne et menneske, jeg aldrig har mødt, i et langt kram. Jeg tænker, at det er sådan de fleste kærlighedsaffærer starter, men det er netop ikke det, der er formålet og derfor føles det efter et par minutter mere naturligt at få og give omsorg.

Nogle af deltagerne ligger ned og krammer, mens andre står op. Julie er ny, og hendes krammeven er en kvinde.

»Det var helt fantastisk at kramme så længe – jeg er sådan i underskud af kram – min krop skriger på det – og derfor har jeg meldt mig til. Jeg er single og mine døtre er store og gider ikke kramme – jeg kan sagtens gå ud på en bar og få engangssex, men det har jeg ikke lyst til – jeg har brug for kropslig kontant og jeg kan virkelig anbefale til andre,« siger Julie efter første jomfru-kram.

Derefter er der fri kramning – man går rundt og finder krammere – fire mennesker har lagt sig tæt i et ske-kram på den store madras. Mens Julie lige vil teste om det er anderledes at kramme med en mand end kvinde.

”Det er det lidt, der er nok noget anderledes over det, men jeg tror, at det bliver mere naturligt hen ad vejen,” siger hun og går ud og finder nye krammere.

Ind i mellem er der nogle der skal have en kramme-pause – så går de ud pog laver en ko te og tager en fuldkornskiks.

Jeg har sat mig på en madras, og flere sætter sig ned omkring og lægger armene om mig. Jeg sidder spændt som en flitsbue og skal lige vænne mig til den nye måde at være sammen på.

Men kramning og berøring er vigtig for sundheden, minder Per Brændgaard mig om.

»Kramning øger produktionen af oxytocin, der er vigtigt for hjernen. Hvis vi ikke får berøring, nedsætter vi produktionen og så bliver det en ond cirkel,« siger han og krammer mig, så jeg føler mig som et barn, der har slået knæet og har brug for trøst.

På vej hjem på cykel tænker jeg over, om kramning er noget for mig – hidtil har jeg tænkt, at jeg kun vil kramme dem jeg elsker på den måde som man krammer i krammeklubben.

Men hvorfor egentlig ikke gå til kramning?

Østerbro Krammeklub er en privat klub og man kan blive optaget gennem Per Brændgaards Facebookside – Skriv til Østerbro Krammeklub på Facebook.


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Thomas Frederiksen

Written by Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Tips til forældre med børn i skolen

Skal KB gøre piger til kvinder?