Det er kun et par uger siden
in

Frederiksberg tvunget til at hjemtage flygtninge fra Valby

FINTER. Den omdiskuterede placering af Frederiksberg Kommunes flygtninge i Valby er nu en afsluttet sag. Frederiksberg

Kommune blev tvunget til at flytte sine flygtninge efter et påbud fra Københavns Kommune om at lovliggøre bygningen.

Af René Mølskov

rem@minby.dk

FLYTTEDAG: Frederiksberg Kommune tog i sidste uge den endelige beslutning om selv at huse sine flygtninge.

Det skete efter, at Københavns Kommune gav et strakspåbud om at lovliggøre forholdene i Centerparken 4 i Valby.

Det ulovlige forhold opstod ifølge kommunen efter, at den ændrede anvendelse i ejendommen fra døgnrehabilitering for ældre til midlertidige flygtningeboliger kræver godkendelse af Københavns Kommune.

Bygningen rømmes

Københavns Kommune gav to muligheder – at rømme bygningen eller søge og få godkendt en ny byggetilladelse.

Frederiksberg Kommune valgte den første option.

»Jeg ønsker ikke, at der skal være tvivl om sikkerheden, så derfor rømmes Centerparken i dag (fredag.red),« siger formanden for Socialudvalget i Frederiksberg Kommune Pernille Høxbro til Frederiksberg Bladet.

Hun fortæller desuden, at Frederiksberg Kommune ikke forventer at gøre brug af bygningen til fremtidige flygtninge.

Grotesk situation

I Valby står beboerne nu måbende tilbage. Hvad skete der egentlig i denne absurde sag, hvor beboerne følte, de måtte tage ansvar for kommunernes kamp om placering af flygtninge.

»Det er grotesk, at det ender på den her måde. Det er jo spildte kræfter. Både for Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og for os, der har engageret os i at få det bedst mulige ud af situationen. Hold kæft, hvor er det bare kommunalt,« siger Per Frederiksen, der er beboerformand i Hornemanns Vænge og engagerede sig som frivillig for at tage imod flygtningene og skabe en positiv vinkel på situationen.

»Vi har lagt en masse kræfter i at gøre klar til at modtage dem bedst muligt. Og det er jo kræfter, vi kunne have brugt på alt muligt andet,« siger han.

Pernille Høxbro antyder i Frederiksberg Bladet, at København med paragraf-finter har gjort boligerne ulovlige, men accepterer, at det nu er slut med at placere flygtninge i Valby.

Lukket for finter

I en mail til Valby Bladet udtrykker Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) tilfredshed med Frederiksbergs afgørelse.

»Principielt bør Frederiksberg, som den rige kommune med stort økonomisk og menneskeligt overskud, selv tage vare på sine flygtninge og hjælpe dem godt i gang i Danmark. Jeg er derfor meget skuffet over ’Frederiksberg-finten’, hvor man bevist udnyttede et hul i lovgivningen,« siger hun.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Tillid skaber forandringer

En skodkampagne i de næste to uger