Skoleleder på Ålholm Skole
in

Det blev et nej tak fra Ålholm

SKOLEPENGE. Ålholm Skole er blandt de syv københavnske skoler, der har valgt at takke nej til en millionstor håndsrækning fra regeringen. Skoleleder Michael Olesen fortæller her hvorfor.

Af Benedicte Lorenzen

belo@minby.dk

SKOLEPOLITIK: Der er blevet klappet højt i de politiske regeringshænder over et prestigeprojekt, der skal løfte fagligt svage elever ved at give skolerne en økonomisk håndsrækning.

Kort sagt går det ud på, at regeringen har inviteret 121 udvalgte folkeskoler til at deltage i et projekt, hvor de kan få del i en samlet pengepræmie på en halv milliard kroner. Skolerne er udvalgt, fordi de ligger under landsgennemsnittet til skolernes afgangsprøve.

Tanken er så, at de udvalgte skoler kan få cirka 1,4 millioner kroner om året i tre år, hvis de vel at mærke formår at bevise, at de kan reducere andelen af elever med et snit på under 4 i dansk og matematik fra afgangsprøverne med fem procentpoint per år.

Nej tak fra Ålholm Skole

Umiddelbart en god økonomisk gulerod, men i København har syv udvalgte skole valgt at takke nej til tilbuddet. En af de skoler er Ålholm Skole i Valby. Skoleleder Michael Olesen fortæller her, hvorfor Valbyskolen ikke tog imod tilbuddet:

»Der er flere årsager til, at vi har valgt at takke nej. Vi københavnerskoler, der har nogle svage årgange, knokler faktisk allerede med at rette op på det. Vi er såkaldte handleplansskoler, og det vil sige, at vi har fået lavet en handleplan, hvor vi får hjælp fra Børne- og Ungeforvaltningen på forskellige vis. Det er et flerårigt projekt, hvor vi siger, at nu er det den vej, vi går. Så er der ro på, og derfor har vi heller ikke brug for endnu et projekt,« forklarer skolelederen og fortsætter:

»Med regeringens plan får man ikke noget forærende, før resultatet foreligger. Det vil sige, at hvis vi sagde ja, ville vi fra næste år blive angrebet af konsulenter fra Undervisningsministeriet, som ville suge en masse ressourcer til sig, og så ville vi ikke have tid til at undervise.«

Ikke ressourcer til mere

På Ålholm Skole kæmper man i forvejen med at dække ind, når lærerne er fraværende.

»En af de væsentlige årsager til lærernes fravær er, at de skal til møder i de forskellige netværk, de allerede er i. Mine lærere og jeg kan derfor ikke magte at skulle deltage i alle mulige nye undervisningsprojekter, som Undervisningsministeriet kommer med. Vi har ganske enkelt ikke ressourcer til at være deres legeplads, for det bliver børnene ikke klogere af,« siger Michael Olesen.

Træder man et skridt indenfor på Ålholm Skole, vil man da også blive mødt af en hverdag i tydelig forandring. For det første er skolen under en kraftig ombygning, som betyder, at eleverne er genhuset forskellige steder:

De forskellige tiltag

»Der er meget uro forbundet med at flytte rundt, så Ålholm Skole har brug for ro til at koncentrere sig om kerneydelsen. Ombygningen giver dog en god mulighed for at tænke anderledes. Eksempelvis arbejder vi på, at udskolingen ikke skal have et fast klasselokale. I stedet bliver alle lokaler til faglokaler, som vi kender fra fysik og biologi. Vi tror på, at det kan give en større faglighed, ligesom det kan give et bedre magtforhold, at eleverne kommer ind til læreren i stedet for omvendt,« forklarer Michael Olesen.

På Ålholm Skole arbejder de desuden på at styrke deres fagteams. Ligesom udskolingen kan komme på en tre dage lang faglig camp med undervisning fra morgen til aften, for lige nævne et par tiltag.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Komponisterne bag gadenavnene

|

AnOdder nederlag