||
Line Kjeldsen Jensen. Foto: Michael Paldan||Hænderne fulde af børn og husholdning
in ,

NY BOG: Nødvendig ilt til ammehjernen

Graphic Novel. På barselsorlov med barn nummer tre lagde grafisk designer Line Kjeldsen Jensen hverdagstegninger på Instagram, der spidder både hverdagssituationer og forældrerollen. Publikum anerkendte længe før hende selv, hvor præcist hun ramte også mange andres liv. Tegningerne kan nu opleves i bogen ‘Hver dag starter det forfra’.

Af Hanne Bjørton

hab@minby.dk

SUNDBYVESTER: Uenigheder om arbejdsfordelingen i en familie. Svigermors endeløse ros for sønnens evner med skruemaskinen. Dage med ren overlevelse, når alle børn skriger på en gang. Absurditeten i, at en smertende fod kaster flere diagnoser og endnu flere regninger af sig fra syv forskellige behandlere og læger.

Det er nogle af situationerne i Line Kjeldsen Jensens bog ’Hver dag starter det forfra – en slags graphic novel’, som udkom 27. april.

Hun har arbejdet som grafisk designer i 15 år, og da hun gik på barsel i haveforeningshuset på Amager med sit tredje barn i foråret 2016, stjal hun ledige minutter til at producere stribevis af tegninger med en meget personlig fortælling. Hun lagde dem på Instragram, og følgernes reaktion var en væsentlig motivation til at gå næste skridt og udgive bogen:

»Du har tegnet mig!!!« »Du har gjort min hverdag en smule mere munter, og til tider så tårerne triller.« »Det er jo utrolig givende, når gruppepres virker. Hvor længe plagede vi ikke om den bog?« skrev følgerne blandt andet.

Jeg havde jo ikke noget at sige

Hun har tegnet, siden hun var lille. Og allerede i gymnasiet syntes Line Jensen, det var sjovt, at kommentere situationer med sine tegninger.

Men da hun uddannede sig til grafisk designer, var det aldrig tanken, at graphic novels og dybt personlige fortællinger skulle andre steder hen end ned i en skuffe.

»Nej, jeg tror, jeg er flygtet fra det i mange år. Jeg tænkte, at jeg skulle lave noget cool grafisk design. I en periode læste jeg kunsthistorie på Århus Universitet, hvor en censor så mine tegninger og anbefalede mig, at gå den vej. Hvad mener hun med det, tænkte jeg. Jeg havde jo ikke noget at sige, og jeg havde ikke den fornemmelse af indre nødvendighed, som kom senere,« fortæller hun.

Det var ikke sådan, at hun kun lavede grafisk design for sine kunder.

»Ind imellem var der også illustrationsarbejde, for eksempel for Dansk Skole Idræt som lavede en kampagne om bevægelse og motion, hvor jeg både lavede det grafiske og illustrationer. Efterhånden blev det mest illustrationer, jeg arbejdede med, og jeg mødte tit den holdning, at det grafiske kan alle mulige lave, men det du kan med illustrationer er din stil alene. Jeg fik selv efterhånden destilleret ud, at jeg gerne ville gøre en forskel med mine tegninger. Jeg havde bare ikke tid til det, fordi jeg arbejdede som selvstændig,« siger Line Kjeldsen Jensen.

Løsningen var, at tage sig tid, hvor mikroskopisk den så end var.

Kunne se grundfølelsen bag

For fem år siden mødte Line Jensen musikeren Rune Kjeldsen. De blev først kærester, så gift i september 2013, og to måneder senere fik de datteren Kirsten. I forvejen havde Line datteren Nora, som i dag er teenager.

I december 2016 fødte Line datteren Solvej, og hun besluttede, at hun på sin barsel ville arbejde mere konsekvent på sine tegninger.

»Imens jeg ’kun’ skulle koncentrere mig om børn, oprydning af hus, madlavning, tøjvask. Jeg tegnede lidt hver dag og kom det for sjov på Instagram. Det kunne lige så godt være blomster i en vase som en tegning af en situation,« fortæller hun.

Responsen var overvældende.

»Publikum kunne se gennem tegningerne til grundfølelsen bag – det er jeg stadig overrasket over. Når folk ser en tegning og selv kommer til at tænke: Så frustreret er jeg også. Det er jeg meget taknemmelig over,« siger Line Kjeldsen Jensen.

Hænderne fulde af børn og husholdning, mens manden er på turné. Det førte blandt andet til denne tegning af Line Jensen Kjeldsen. Fra bogen (klik på billedet for at se det i større format).

Der skulle en længere overtalelsesproces til, før hun nåede frem til at springe fra uforpligtende Instragram til at udgive tegningerne som bog.

»Nogle af tegningerne var blevet til, mens jeg ammede med den anden hånd, så det blev tegninger af en situation, som slet ikke så sådan ud. Men jeg besluttede, at hvis jeg skulle vælge kritisk og fjerne de grimme tegninger, fortalte jeg jo ikke hele historien. Skulle der udgives en bog, var det vigtigt for mig at vise det hele.«

Mange af tegningerne viser afmagten og identitetsskiftet ved at være på barsel, mens partneren fortsætter med sit almindelige liv med den faglige identitet i behold.

»Tegningerne understreger den indre nødvendighed, som de var et udspring af. Tre minutter med skitseblokken, hvor jeg kunne få lov at være mig selv og være noget andet end den, der tømte opvaskemaskine og hængte tøj op. Tegningen blev beviset på, at der var sket noget andet den dag – alt det andet kunne jeg ikke se.«

Hendes mand tog det pænt, at han på mange tegninger er skydeskive.

»Han har fra starten været virkelig sej og taget det med godt humør og sagt: Det er dit projekt. Han har nok været overrasket over, hvor omfattende det er blevet. Og han ved godt, at det jeg tegner, er min følelse af, hvad der blev sagt i en situation – det er ikke hele sandheden.«

Vi er lige – indtil man får børn

Tegningerne har blotlagt, at opgavefordelingen i et forældreskab stadig er traditionel i mange parforhold.

»Vi vokser op med troen på, at vi er meget lige – det troede jeg også, indtil jeg fik mit første barn. Det forventes, at man tager barsel, og at man har det godt med det. Men jeg har aldrig haft det godt med barsel. Jeg elsker mine børn, men jeg elsker ikke at hænge vasketøj op. Det er som om, at man skal vælge mellem at være mor eller et menneske med et liv, der harmonerer med ens interesser. Det valg bliver mænd ofte ikke stillet over for. Og Rune sagde: Jeg troede, det var kvinders største drøm at blive mor. Og jeg sagde: Hvor har du hørt det. Min største frustration var ikke identitetskrisen i at være på barsel, men at han ikke forstod, at det var sådan.«

Responsen fra læserne: »Endelig er der nogen, der siger, hvordan det er.«

»Der er mænd som har sagt, at hvis vi havde set de tegninger noget før, kunne vi have undgået en masse konflikter. Min mand har opdaget, at hvis 250 andre kvinder også savner deres arbejde, er det måske verden, der har fortalt ham noget forkert, det er ikke hans kone der er forkert.«

Line Kjeldsen Jensen er for længst tilbage på jobbet. Men hun tegner stadig, og arbejdet med personlige historier har sat sig som en blivende trang.

»Det er et helt nyt sprog, jeg har fundet, som jeg er blevet afhængig af at have i mit liv. Lidt som at trække vejret.«

Foto: Michael Paldan

Line Kjeldsen Jensen: ’Hver dag starter det forfra – en slags grahic novel’, 136 sider, udgivet på Forlaget Fredag. Kan blandt andet fås hos boghandlen Det var Zittans, Amagerbrogade 205 og på linejensen.org


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Hanne Bjørton

Written by Hanne Bjørton

Skriver som journalist på Amager Bladet siden 2005 om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Digte om italiensk far der er døden nær

Den svære brik i Ørestads puslespil