Kunst2100 modtager prisen. Foto: Michael Paldan

Billeder: Kunst2100 modtog Østerbro Kulturpris

Østerbro Kulturpris. Kunstnersammenslutningen Kunst2100 er dette års modtager Østerbro Kulturpris, som blev uddelt for femte år i træk i sidste uge

Af Thomas Frederiksen

thof@minby.dk

Hæder: Kultur kan forstås på flere måder.

Se billeder fra uddelingen af Østerbro Kulturpris her: 

[new_royalslider id=”113″]

Det kan tolkes i snæver forstand som malerier, bøger eller musik. Eller i bredere betydning som det liv, som vi mennesker lever blandt hinanden.

Når Østerbro Kulturpris uddeles, er det først og fremmest i den brede betydning. Den årlige pris på 30.000 kroner gives til en forening eller et netværk, som gør en ekstraordinær indsats for borgerne på Østerbro.

Det passer naturligvis også fint på årets prismodtager, men for første gang ud af de fem år, hvor prisen er uddelt, er det givet til noget, hvor kultur også kan forstås i en mere begrænset forstand.

Årets modtager af Østerbro Kulturpris er Kunst2100, en lokal kunstnersammenslutning med 14 år på bagen.

Inviterer Østerbro med

Kunst2100 består af 76 medlemmer, der udstiller kunst, og som enten bor eller har værksted eller atelier på Østerbro. Og de har gennem alle årene på forskellige måder inviteret hele Østerbro med til at opleve deres kunst.

En gang årligt har de gennem de senere år holder de en velbesøgt udstilling på Kulturkajen Docken i Nordhavn, hvor de viser deres mangfoldige værker.

»I foråret 2003 kom sådan en seddel ind af døren i Koldinggade, hvor der blev spurgt: Vil I være med?« fortæller den mangeårige formand Anne-Lise Pragner, som fortsætter:

»Nogle kunstnere i området spurgte andre kunstnere, om vi skulle lave udstillinger sammen.«

Siden mødtes en flok lokale kunstnere i Willemoesgade i et koldt lokale, som Anne-Lise Pragner omtaler det.

De lokale kunstere dannede Kunst2100Ø.

Ø’et røg dog ret hurtigt ud, da ikke harmonerede så med tidens nye kommunikationsform og elektroniske mødested ’internettet’, hvor det var et vanskeligt bogstav at have i sin titel.

Værksteder og udstilling

Foreningen voksede sig større og blev mere og mere udadvendt.

De lokale kunstnere begyndte at arrangere ’Åbent værksted’ hvert år, hvor folk kunne komme forbi i kunstnernes atelier og værksteder rundt omkring på Østerbro.

Det er siden blevet suppleret og siden afløst af en årlig udstilling i kulturstedet Docken i Nordhavn.

Om begge initiativer siger Anne-Lise Pragner:

»Det er så sjovt at snakke med folk, der kommer forbi.«

Pengene fra kulturprisen skal bruges til at styrke arrangementet på Docken, blandt andet ved at holde prisen nede så det stadig er billigt for folk at komme forbi.

Udover udstillingen på Docken kan østerbroerne opleve medlemmerne af Kunst2100 på en lang række mindre udstillinger i årets løb.

Ingen censurering

Akkurat som Kunst2100 ønsker at fjerne den mystik, som nogen mennesker føler, der er omkring kunst, så er det heller ikke en lukket forening.

Der er både plads til professionelle kunstnere samt dem, som har kunst som en tidskrævende hobby.

»Det er ikke nogen elitær forsamling. Her er ingen censurering, men folk ved godt selv, hvis de ikke skal udstille,« understreger Anne-Lise Pragner.

Foreningens nuværende formand Hugo Hannibal var ikke med fra starten, men blev medlem for omkring seks år siden.

I en moden alder er han de seneste 15 år begyndt at skabe kunst, hans speciale er historiske mursten som han udsmykker.

»Det er et fællesskab, som virker, fordi vi har det godt med hinanden og laver noget godt sammen. Hvad den ene ikke kan, kan den anden, og sammen kan vi det hele,« siger Hugo Hannibal om samarbejdet.

Han nævner, at medlemmerne af Kunst2100 lærer hele bydelen at kende og dermed får langt større mulighed for at udstille deres kunst.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Det er da drengene fra Klassen

|

Kronen på blomsterværket