|
Foto: Martin Sørensen|Mændene bag ¿Den Nøgne Sandhed¿
in

Nøgne sandheder på bodegaen

MANDEKRISER. Husmorstrip, parforholdsproblemer og midtvejskriser. Kvartetten ‘Den Nøgne Sandhed’ er tilbage med showet ‘Klædt af til skindet’, hvor de blandt andet gæster bodegaen Teglskægget, der tager røven på de fire mænd.

Af Benedicte Lorenzen

belo@minby.dk

HUSMORSTRIP: Fire mænd kommer ind på den brune bodega. I højt humør og fuld af dumsmarte bemærkninger. Det er tid til husmorstrip, og kan sådan en mon skyde en golfbold ud af… Snakken går lystigt. Indtil… den forstummer. Fuldstændig. På scenen står nemlig ikke hvilken som helst husmor. På scenen står de fire kække mænds koner. Klar til at smide tøjet…

Vesterbro Bladet er taget til Teglskægget Bodega en mandag formiddag. Denne historie skal dog ikke handle ret meget mere om husmorstrip.

Teglskægget havde nemlig fået besøg af de fire herre bag ’Den Nøgne Sandhed’: Mikkel Schrøder, Joachim Knop, Farshad Kholghi og Gordon Kennedy. En kvartet, der med succes fik sat gang i grinemusklerne med showet ’Nu skal sandheden frem’. Torsdag 9. februar er de så klar med flere nøgne sandheder, når de indtager Bremen Teater med showet ’Klædt af til skindet’.

»Det her er toeren på vores mandeshow, som vi har taget rundt i Danmark med. Det er et musikalsk comedyshow, som handler om mænd i 40’erne med alt hvad der hører til af parforholdsproblemer og midtvejskriser. Det er to år siden, vi lavede vores første show, og siden er der virkelig sket meget i vores liv. Vi tager det hele med på scenen og laver sjov med det samtidig med, at det faktisk virker lidt som terapi,« fortæller Gordon Kennedy.

Tid til tøffelhelte

I det første årti af det nye årtusinde grinede vi med Bridget Jones og de kvinder, der ikke lignede en reklame. Nu er turen så kommet til mændene, der har rundet de 40:

»Det er blevet in for mænd at have farmave, som man siger. For ti år siden var man metroseksuel, men det er slut. Nu vil man bare gerne have lov at være sig selv og stå ved de værdier, man har. Være den bløde mand. Det er også i orden at være en tøffelhelt,« forklarer Gordon Kennedy og fortsætter:

»Jeg synes faktisk, vi er skræmmende gode til at være ærlige i vores show. Der er eksempelvis nogen af os, der ligger i parforholdskriser i det virkelige liv, som vi tager med på scenen uden dog at skabe et rent psykologisk drama.«

Hvis du ikke nåede at opleve ’Den Nøgne Sandhed’ i første omgang, er det måske nu, du skal slå til. Den her tilskuer måtte i hvert fald trække på smilebåndet under det korte møde på den brune bodega Teglskægget. Og hvis det knager i forholdet, så er showet måske også en løsning:

»Vi plejer at sige, at hvis man alligevel skal i parterapi, så kan ligeså godt bruge 300-400 kroner på at gå ind og se os,« siger Gordon Kennedy.

Opfordringen er hermed givet videre.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Street art / art street – i midterrabatten

Vinterferien begynder i Vesterbros digitale sansehave