En af Danmarks få stedsegående elevatorer var årsag til store grin
in

Flygtninge kom indenfor

Demokrati. Syriske flygtninge blev vist rundt, da kommunalbestyrelsesmedlem Lars Berg Andersen (LA) inviterede indenfor på Frederiksberg Rådhus til en snak om demokrati og mærkelige elevatorer.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

Rådhus: Der blev fniset en del, da unge fra Skolen på Bülowsvej skulle hoppe ind i de stedsegående elevatorer på Frederiksberg Rådhus fredag formiddag.

De unge, der primært er flygtninge fra Syrien, går i modtageklassen på Skolen på Bülowsvej, og de var inviteret på rådhuset af kommunalbestyrelsesmedlem Lars Berg Andersen fra Liberal Alliance, der ville vise de unge rundt på magtens højborg i kommunen.

Fra elevatoren gik turen op til 1. sal, hvor Lars Berg Andersen fortalte om kommunen, og at den hvert år holder velkomstmøde for nye borgere. Herefter kom de unge ind i magtens hule, kommunalbestyrelsesværelset, hvor Lars Berg Andersen fortalte om kommunalbestyrelsens medlemmer, og hvordan møderne fungerer.

»Der er 25 medlemmer i kommunalbestyrelsen, og vi er opdelt efter det, vi i Danmark kalder blå og rød blok, men der er nogle i blå blok – som mig selv – der sidder ved siden af de røde,« sagde Lars Berg Andersen om bordplanen i lokalet.

Eleverne har haft om demokrati på skolen, og vidste en del om regeringen og Danmarks politik, men det var alligevel de færreste, der kunne huske, at statsministerne hedder Lars Løkke Rasmussen.

Deltage i møderne

Spørgelysten fejlede dog ikke noget, og da de unge hørte, at møderne var åbne for alle, var interesseren stor.

Blandt andet for Roy på 17 år Han havde fødselsdag netop fredag og overvejede at være med til et af kommunalbestyrelsesmøderne.

»Det er meget spændende at høre om og om, hvordan det fungerer, og jeg vil gerne se det rigtigt,« sagde han, mens han lagde billeder af mødelokalet op på Instagram.

Ligesom de øvrige flygtninge ønskede han for sit land, Syrien, at det blev som før borgerkrigen.

Fra kommunalbestyrelses lokalet gik turen til tårnet, hvorfra de unge så ud over Frederiksberg.

»Det er vigtigt, at de unge får en indssigt i demokratiet og hvordan beslutningerne i byen tages,« sagde Lars Berg Andersen om baggrunden for initiativet.

Hele besøget foregik på dansk, men læreren fra skolen oversatte til arabisk.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Langdal går tilbage til Betty

Isbjørnene Ivan og Noel skal skilles