Isbjørnen Ivan skal i denne uge flytte til Jylland
in

Isbjørnene Ivan og Noel skal skilles

flytning. På torsdag flytter hanisbjørnen Ivan til Jylland, da han og hunnen Noel ikke trives sammen.

Af Heidi Engelund

hee@minby.dk

zoo: Zoologisk Have har længe gået og ventet på en lille isbjørneunge, men isbjørneparret Ivan og Noel ser ikke ud til at stortrives i hinandens selskab, så derfor flytter Ivan til Jylland.

Ivan skal flyttes til Skandinaviens Dyrepark på Djursland, hvor han skal bo sammen med seks andre isbjørne. Tilbage i Zoologisk Have bor så Noel, der dog om et par måneder for nyt herreselskab.

Boet sammen i ti år

Ivan og Noel har næsten boet sammen i ti år uden at få unger. Zoo har i de seneste år prøvet at løse forholdet mellem de to isbjørne, men uden held.

»Siden sommeren 2016 har vi i sammen med den europæiske avlskoordinater arbejdet på at få en ny sammensætning af isbjørne, og nu ser det ud til, at puslespillet går op. Vores han, Ivan, bliver i denne uge sendt til Skandinavisk Dyrepark, hvor han skal bo sammen med seks andre isbjørne. Samtidig ser det ud til, at vi får en ny han fra en russisk zoo, og hvis papirarbejdet går stærkt, bliver det måske allerede i februar eller marts,« siger Flemming Nielsen, der er kurator i Zoo.

Han håber, at den russiske isbjørn når at ankomme til haven, inden hunisbjørnen Noel går i brunst. Det kan nemlig betyde unger til næste forår.

I første omgang handler det dog om at få den nye bjørn til København og få den godt introduceret til hunnen.

Den nye hanisbjørn er 11,5 år og er far til tre unger.

»Når først han har fundet sig til rette i Den Arktiske Ring, håber jeg selvfølgelig, at han er klar til at sprede sine gener yderligere,« siger Flemmin Nielsen.

Ivan er også fra Rusland, men har tidligere været gæst i Skandinavisk Dyrepark i 2014/15, da Den Arktiske Ring skulle gennem en større renovering i et par måneder.

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Flygtninge kom indenfor

Tom institution bygges om til otte familieboliger