Sådan ser Blågårds Plads ud til daglig

Mød dine naboer til skovtur i det grønne

URBAN SKOVTUR. Lørdag 27. august kan du komme på skovtur, når Blågårds Plads omdannes til en grøn park.

Af Julie Stougaard

js@minby.dk

BLÅGÅRDS PLADS: Normalt er der ikke meget græs at spotte på Blågårds Plads, men lørdag fra klokken 12-16 forvandles stedet til en frodig park med rullegræs og træer, hvor du kan nyde en lækker picnickurv.

Ishtar – De Etniske Rødstrømper inviterer nemlig til urban skovtur med alt, hvad det kræver for at komme i den rette stemning. Der vil være bålsted, musik, dans og forskellige aktiviteter.

» Vi ønsker at skabe et event, der kan samle folk på tværs af kulturelle og sociale skel og skabe en fællesskabsfølelse på tværs af den mangfoldige befolkningsgruppe, der er bosiddende eller holder til i Blågårds-området,« siger Manal Jacob, der er forkvinde for Ishtar – De Etniske Rødstrømper.

Hun påpeger, at Blågårdsområdet er kendt som et udsat område, præget af kriminalitet, bandekonflikter og demonstrationer, og at de ønsker at bidrage til en ny fortælling for området.

»Vi forventer, at arrangementet bidrager til en positiv oplevelse for beboerne, der kan fordre en positiv fortælling for området og skabe en fællesskabsfølelse mellem lokalbefolkningen,« siger Manal Jacob.

Mad kan købes for 30 kroner, og overskuddet går ubeskåret til uledsagede flygtningebørn i Athen.


SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

|

Regnbueplejehjem kan fejre et års jubilæum

Lokal MF’er er blevet enkemand