Parkeringen på pladsen foran Øksnehallen er jævnligt blevet forbudt
in

Kommunen lukker p-hul i den brune kødby

FORBUDT. Op mod 300 bilister skal finde et nyt sted at parkere bilen. Fra i går var det ulovligt at parkere foran Øksnehallen.

Af Frank S. Pedersen

fsp@minby.dk

PARKERING: Det er slut med atsætte bilen fra sig i Den Brune Kødby. Det meddeler kommunen blandt andet i en mail til brugere af de kommunale institutioner i området.

Den gældende lokalplan for området har i årevis fastslået, at området skal friholdes for parkerede biler, men det har ingenlunde været virkeligheden. Foran Øksnehallen har bilerne dagligt været parkeret i uoverskuelige lag, mens de små gaders fortove har været fyldt med biler, der uhensigtsmæssigt blandt andet har blokeret bygningernes nødudgange og vareindleveringer.

Ud over Øksnehallen rummer området blandt andet kommunens musik- og billedskoler og Husets Teater.

P-forbud fra 23. august

Ifølge kommunens optællinger er op til 300 biler dagligt sluppet af sted med at parkere ureguleret og gratis i området.

Derfor udvides den nuværende p-forbudszone i Den Grå Kødby fra 23. august til også at omfatte Den Brune Kødby, skriver kommunen, der med nye skilte og standere gør bilisterne opmærksomme på ændringen. Og giver Center for Parkering grundlag for at starte parkeringskontrollen. P-vagterne vil dog i de første dage nøjes med at advare om forbuddet og varsle kommende parkeringsafgifter.

Af- og pålæsning er stadig muligt.

Det er meningen, at pladsen foran Øksnehallen, der er forpagtet af DGI-byen, skal friholdes til kulturelle formål i henhold til forpagtningsaftalen.

Borgerrepræsentant Jakob Næsager (K) har for nylig her i avisen talt for, at åbne Den Brune Kødby for beboerparkering, men ind til videre er området ikke en del af kommunens parkeringsstrategi.

Kommunen henviser bilisterne til DGI-byens parkeringshus ved Ingerslevsgade, der har 192 p-pladser.


Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Vesterbro-gader fester igennem på lørdag

Handelsforening i chok over manglende julestøtte