Smuk overraskelse i loftet

Hvad loftet gemte. Smallegades Apotek er i gang med en større renovering, og da håndværkerne kom i gang, kom dette smukke loft frem.
 
Af Nanna Boye 
Foto Dan Møller
 
Smallegades Apotek er i gang med en større renovering,  der bl.a. skal skabe bedre og større forhold til kunderne, men også smukkere, for det originale loft fra 1901 eksisterer og er netop dukket frem.
Liselotte Petersen har arbejdet i Smallegades Apotek,   Smallegade i 20 år, heraf de seneste tre som apoteker. Hun siger: 
– Jeg vidste godt, at der var et gammel loft, men det er en overraskelse, at det er så omfattende og så smukt.
– Jeg har fået fagfolk til at rense og restaurere loft og stuk, så hele loftet fritlægges, for da jeg så det, var der ikke tvivl. Det skal bevares.  
Konservator Anders Abildgaard har fået opgaven. Han siger til Lokalavisen:
– Heldigvis har Liselotte en god holdning til, at det oprindelige loft der bevares, og det er godt, for det er ikke fredet, siger Anders, der har lavet lignende restaureringsopgaver.
Konservatoren har bl.a. fundet et stykke papir fra et auktionshus, dateret 1899, under en af glaspladerne.
– Jeg har restaureret lignende lofter, i en privat bolig i Admiralgade fra 1880’erne, og det, der er specielt, er, at de er bemalede. 
– Det er bemalede glasplader, et miks mellem dekorationer og hvidmalede glasplader efter den tyske teknik,  hinterglasmalerei, fortæller Anders. 
Ombygningen har været i gang siden 20. juni og fortsætter til slutningen af august, og allerede nu kan man se dele af det smukke loft. 
Apoteket  er åbent under ombygningen.  
SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Mathias kæmper for en sejr

Penge til Riddersalen