|
»Jeg satser på at drage mit sidste suk et sted under de blødende bøge i nærheden af Rahbeks Allé
in

HELT PERSONLIGT: Kasper Eistrup

Hvad optager dig mest lige nu?
»Mit arbejde med at forsøge at blive lige så dygtig en billedkunstner i virkeligheden, som jeg er inde i mit hoved.«

Hvad har senest gjort dig glad?Blå bog

»At se min søn, Elvin, på halvandet år spille på sin lille børneguitar i alle døgnets vågne timer, og mærke en helt umiddelbar musikalitet hos ham.«

Hvad ærgrer dig mest for tiden?
»At se at investorer i byggeriet igen og igen behandler dygtige arkitekter uværdigt ved at fratage dem de overordnede visioner – æstetiske som menneskevenlige. Lad os nu bygge fantastisk og langtidsholdbart fremfor maksimeret og rentabelt. Bohrs Tårn på Carlsberggrunden er en fiasko, som sikkert vil stå i mange år. Ligesom Rialto Teatret og Falkoner Centret. Suk.«

Hvornår er Frederiksberg smukkest?
»På en klar forårsmorgen i Søndermarkens kølige dale. Jeg flyttede til Frederiksberg første gang i 1994, anden gang i 1999, tredje gang i 2012 og fjerde gang i 2014. Hvis jeg kan, så bliver jeg denne gang. Jeg satser på at drage mit sidste suk et sted under de blødende bøge i nærheden af Rahbeks Allé.«

Hvilken kulturbegivenhed har du senest været til?

»Distortion Festival – ufrivilligt på min sofa.«

Hvad ser du som din største succes?

»At det lykkedes mig at vinde Mariannes hjerte (Kaspers kæreste, red.).«

Hvad gør du for at holde kroppen i gang?

»Jeg løber hveranden dag i Søndermarken, og jeg er stadig ved at eksplodere efter én runde.«

Hvad er din største last?

»Min rygning.«

Hvad er det gode liv for dig?

»At have råd til at kunne foretage horisont-udvidende udskejelser sammen med min familie, og at kunne arbejde med min største passion, som er at sætte billeder på mine drømme, min frygt og mine fantasier om, hvordan verden kunne se ud.«

Hvad glæder du dig til?

»At vi skal være forældre for tredje gang i løbet af juli måned.«



OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Steen Rasmussen og all that jazz under sejlet

22 lejligheder er sat til salg i Carlsberg Byen