I hjertet af Frederiksberg med udsigt til Frederiksberg Slot ligger en række skønne kolonihaver
in

Et lille stykke paradis på Pile Allé

HAVEVEJR. Godt gemt væk ved Josty på Pile Allé ligger 83 kolonihaver, hvor foråret så småt er ved at indfinde sig. Else Løkkegaard var en tur i haven for at jage ukrudt og gøre klar til sæsonen.

Af Heidi Engelund

hee@minby.dk

PILE ALLÉ: Engang var det kun Haveselskabets medlemmer, der var så heldige at kunne få fingerene i en af de 83 kolonihaver, der ligger og gemmer sig ved Restaurant Josty på Pile Allé.

Haverne er på 140-300 m2 og er skjult bag høje hække og en port. Kun haveejerne har ret til at dreje nøglen rundt og træde ind et lille stykke paradis på Frederiksberg.

Foråret er så småt begyndt at titte frem i haverne, hvor gule, hvide og lilla blomster med navne som erantis, vintergæk og krokus kæmper om at sprede skønhed i haverne.

Oprettet i 30’erne

Det er stadig lidt koldt at gå rundt i haverne, men med udsigten til Frederiksberg Slot og forårets komme, så glemmer man hurtigt de kolde tæer og hænder.

Kolonihaverne blev oprettet i 1930’erne for datidens medlemmer af Haveselskabet, der boede i lejlighed og nu fik mulighed for at få et lille stykke jord tilsat frisk luft.

Det er lidt som at vinde i lotto at få fat i en have, ventetiden er mindst 15 år og så skal man være medlem af Haveselskabet. Er du en tålmodig sjæl, så kommer linket her: www.haveselskabet.dk/kolonihaver, hvor du kan komme et skridt tættere på en lille oase tæt på Frederiksberg Have, Frederiksberg Slot og Josty.

En af de heldige med en have er Else Løkkegaard, der lige før påske var i fuld gang med at gøre kolonihaven køreklar til forårets komme.

Hun havde godt med tøj på, da hun i et par varmegrader tog lugejernet i hænderne.

Op fra jorden er allerede kommet de første små forårstegn i form af små blomster i skønne farver.


Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

KsG i spil til oprykning

En Amagerdreng blev statsminister