|||
Den store gule ejendom fra 70'erne ligger fantastisk ved siden af Frederiksberg Kirke. Foto: Martin Sørensen|||
in

Smagsdommeri eller æstetik?

ARKITEKTUR. Frederiksberg Bladet var med, da arkitekt Claude Teisen-Simony tog på arkitektur-cykeltur med stadsarkitekt Claus H. Sivager og formand for By- og Miljøudvalget, Jan E. Jørgensen (V).

Af Anja Berth

abe@minby.dk

BYRUM: I en kommune, der set fra oven har samme farve som håbet, er det svært at finde grimme pletter. Men det skulle alligevel vise sig at være en mulig opgave, da arkitekt Claude Teisen-Simony onsdag sidste uge viste Frederiksbergs mindre kønne sider frem for stadsarkitekten. Målet var helt enkelt at forsøge at påvirke kommune til, når der skal bygges nyt, at bygge pænt og ikke blot bygge nemt.

Første stop var Pile Allé 5, hvor et byggeri fra 70erne bryder med skønheden fra præsteboligen og de romantiske haver overfor. Inde i gården bliver det ikke meget bedre og den lange gule ejendomme synes aldrig at stoppe.

Både Jan E. Jørgensen, stadsarkitekt Claus Sivager og Claude Teisen-Simony var enige om, at her var et eksempel på byggeri, der ikke var til efterfølgelse.

»Men hvis jeg skal forsvare mine forgængere, der har godkendt byggeriet, så må jeg sige, at når man sidder som lægmand og forholder sig til tegninger, er det svært at se ideen. Hvis arkitekten har tegnet nogle drenge, der løber rundt med en drage og piger i sommerkjoler, så har det sikkert set godt ud, men når man ser det i virkeligheden er det virkelig grimt,« siger Jan E. Jørgensen.

Bygningen er lavet i pladematerialer, og det er ifølge stadsarkitekt Claus Sivager en stor fejl.

»Mursten bliver patinerede og smukkere med tiden, det gør plader bare ikke – de bliver grimmere dag for dag,« siger Claus Sivager.

Men altså, I er også lidt smagsdommere. Hvad er der galt med at have sådan en bygning her og lejligheder midt i en by?

»Der er ikke noget galt med lejlighedsstrukturen eller antallet af lejligheder. Jeg har noget imod, at det byrum, vi står i, er fuldstændig uden kvalitet,« siger Claus Sivager.

Nyt passer ind

Fra 70erne til nutiden: Videre til Vesterbrogade 188, hvor en bygning ved siden af Netto beviser, at det kan lade sig gøre at tænke nyt, hvis man netop bryder med det eksisterende og ikke går på kompromis med kvaliteten.

»Der er forskudt plan, og der er et stort spring i vejprofilen, men det løser de meget godt ved at bruge forskydninger, og der er fine karnapper,« siger Claus Sivager om luksuslejligneder, hvor den dyreste koster 11 milioner.

Bygningerne er ikke ens, og det kan Sivager godt lide.

Men hvorfor må det ikke være ens?

»Det går helt galt. Det er en stor misforståelse, at det skal ligne naboens. Der går en oplevelsesrigdom tabt, hvis det er ens, og vores sind trives med forskelligt indtryk,« forklarer Claus Sivager.

Videre mod Platanvej, hvor de to arkitekter og Jan E. Jørgensen måber over Frederiksbergs øjebæ: det store højhus. Og de øvrige bygninger på den kommende metrovej.

»Det fungerer bare ikke. Det ser mærkværdigt ud,« lyder den samlede dom.

FBL160301Arkitektur-Claude-Jan-0359
Ifølge cykelholdet, der består af to arkitekter og en politiker, mangler især et byrum. Her ses stadsarkitekten Claus Sivager, der er flankeret af politiker Jan E. Jørgensen (V) og arkitekt Claude Teisen-Simony. De fine altaner (nedenfor) faldt til gengæld i dommernes smag. Foto: Martin Sørensen

Altaner


Instagram/BYRUM

Tag et billede – gerne på Instagram med hashtagget #frederiksbergbladet og en beskrivelse af en bygning på Frederiksberg og din mening om den. Du kan også uploade på Frederiksberg Bladets Facebook-væg. Er du ikke på Instagram eller Facebook, kan du sende dit billede til red@frederiksbergbladet.dk – skriv ’SKØNHED ELLER ØJEBÆ’ i emnefeltet.


SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

Jeg interesserer mig virkelig for det lokale

|

VLI’s græske tragedie

|

Et stykke med kærlighed til FREDERIKSBERG