|
Frederiksberg Bladet møder Jørgen Glenthøj på Café Sokkelund i Smallegade. I mangel af pariserbøf bestiller Jørgen Glenthøj stegt sild og roastbeef. Foto: Martin Sørensen|

Et stykke med kærlighed til FREDERIKSBERG

JUBILÆUM. Torsdag 3. marts kan borgmester Jørgen Glenthøj (K) fejre et kvart århundrede med politiske rævekager, dagsordener og møder i kommunalbestyrelsen. Frederiksberg Bladet mødte ham til en frokost uden for rådhuset.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

FROKOSTMØDE: Hvem i alverden gider bruge et kvart århundrede på lange aftenmøder, dagsordener, politiske rævekager, skuffelser, kompromisser, men også resultater?

En af dem er borgmester Jørgen Glenthøj (K), der på torsdag kan fejre 25 års jubilæum som kommunalbestyrelsesmedlem, heraf de seneste syv år som borgmester. Men i virkeligheden er der tale om to perioder – fra 1986 til 1988 og igen fra 1994 til nu. I alt 25 år, men over to omgange.

Hvis man nu antog, at ancienniteten kun gjaldt fra den periode du har siddet i træk, så skal vi frem til 2019, før du ville kunne holde jubilæum – ville du i givet fald så kunne holde 25 års jubilæum?

»Ja, da, selvfølgelig, hvorfor skulle jeg ikke kunne det?«, begynder Jørgen Glenthøj. Undrende over det mærkværdige spørgsmål. Og slår så en latter op, som om jeg har fortalt en vittighed, da det går op for ham, at jeg fisker efter, om han stiller op igen til kommunalvalget til næste år.

»Du kan tro, jeg stiller op,« siger han med myndighed og retter lidt på slipset.

Vi møder ham til en frokost på Sokkelund – Glenthøj vælger stegt sild og roastbeef og en danskvand. Med citrus. Anledningen til interviewet er det forestående jubilæum.

Jeg vil gerne vide, hvordan man kan holde ud at bruge størstedelen af sine timer på politik og på at gå til møder, læse dagsordener og holde styr på kommunen.

Frederiksberg-(b)åndBonus_25år

Undervejs i interviewet går det op for mig, at der kun er ét svar på det spørgsmål. Han siger det ikke direkte på noget tidspunkt, men det ligger hele tiden som underlægningsmusik til en film: Når han fortæller om tiden på Brandes Allé, om Normasvej og om den lejlighed, han og tvillingebroren, Thomas Glenthøj, delte. Om at se byen fra oven fra rådhustårnet og om i de unge dage at gå hjem fra det indre København, når fuglene fløjtede. Om mødet med den hjemløse mand, Piraten, der engang reddede Glenthøjs papirer, fordi han – altså Glenthøj – var kommet til at lægge dem på taget af bilen, og de var ved at flyve væk, indtil Piraten vinkede ham ind til siden. Om stædigt at understrege overfor alt og alle, at Frederiksberg er en BY og ikke bydel. Om aldrig at kunne forestille sig at bo andre steder.

Der er kun ét svar på spørgsmålet.

Svaret er kærlighed. Kærlighed til Frederiksberg.

Det politiske bånd til Frederiksberg blev for alvor knyttet i 1986, da Glenthøj blev valgt til kommunalbestyrelsen, mens John Winther var borgmester.

Servering til møder

»Før mødet gik der kvinder rundt i tjenerkjoler og spurgte, hvad vi ville have at drikke og spise, og så fik vi serveret dansk mad og øl, og vi fik små pakker med fem cigaretter i – det var nogle andre tider,« mindes Glenthøj, der på sit møde havde én tanke: Jeg skal jo på arbejde i morgen, hvordan skal det gå.

Som ny i kommunalbestyrelsen blev han placeret næsten yderst i hesteskoen og undrede sig over, at sidemanden tog de omdelte småkager med hjem i stedet for – som Glenthøj – at spise dem på stedet. Tre år sad han i kommunalbestyrelsen, og efter en pause på seks år kom han ind igen i kommunalbestyrelsen og har som bekendt siddet der siden.

»Når jeg ser på det, vi har opnået som kommune og også jeg som borgmester, må jeg ærligt sige, at jeg er stolt over det, vi har nået. Selvfølgelig har vi udfordringer, men vi har netop bevist, at kommunen kan drives økonomisk forsvarligt og samtidig sikre en god service,« siger han med henvisning til tænketanken CEPOS, som placerede Frederiksberg som Danmarks mest effektive kommune, som Frederiksberg Bladet beskrev for nyligt. Et resultat, der vakte stolthed på blå fløj og kritik i oppositionen, der mente, at kassebeholdningen burde bruges til bedre service.

»Men fordi vi har drevet kommunen godt, har vi flere gange kunnet give borgerne skattelettelser, og det er jeg da stolt over, samtidig med at vi har drevet en social ansvarlig politik,« siger Glenthøj, der stadig – trods en bred politisk repræsentation i kommunalbestyrelsen, betragter Frederiksberg som en konservativ højborg.

Intet er givet

»John Winther mindede os ved hvert valg om, at alle andre havde travlt med at dømme os ude. Så det med at dømme os ude, er en gammel traver – selv om vi med ti valgte mandater selvfølgelig er lidt færre end dengang. Jeg tror stadig på og vil kæmpe hårdt for, at styret fremover vil være konservativt, selv om ingenting i livet er givet.«

Vi møder ham fredag 26. februar – lige da de landpolitiske bølger gik højt både i partiet og på Borgen med miljøministeren, inden hun selv trak sig.

Men det vil han ikke tale om. Og han kunne ikke drømme om at påvirke de konservative folketingsmedlemmer gennem medierne.

»De er sikkert fri for at høre på gode råd fra mig, ligesom jeg er fri for at høre på råd fra dem,« siger Glenthøj.

Han er konservativ, ikke blot politisk, men helt ind i sindet. I 27 år har han været gift med Jeanett og vægter familie og kærlighed til livet højt. Han er barnebarn af en præst og er selv troende og går i kirke. Når det lige passer ind i kalenderen, for de fleste weekender suser han med sin kone i parrets sommerhus i Vestsjælland.

»Jeg har sådan en windbreaker fra Red & Green, og jeg er så ked af at den næsten er gået i stykker på ærmerne, Den må være over 30 år gammel – men mon ikke, man kan sætte en lap på?«


AFSLUT SÆTNINGEN …

Jeg er glad når jeg … ser resultatet af det, jeg gør

Jeg er bliver ked af det, når … jeg bliver beklikket på min hæderlighed

Jeg er ikke god til ... at rose nok

Jeg går aldrig … med slips i sommerhus

I mit køleskab har jeg altid … danskvand fra sådan en sodastream – det er smart, det sparer meget flaskeslæberi

Hvis jeg skulle bagtale mig selv … ville jeg sige at jeg skulle være lidt mindre distræt og mere nærværende

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

|||

Smagsdommeri eller æstetik?

Unge flygtninge har boet over et år på Allégården