|
En håndfuld byggefelter på Grønttorvet er solgt til boligselskaber og byggeudviklere
in

Grønttorvet bliver en ny bydel med 2.000 boliger

BYUDVIKLING. Det gamle grønttorv forvandles over de næste fire-fem år til bydelen Ny Valby med omkring 2.000 lejligheder og byhuse samt en stor park.

Af Jesper Marthin

jma@minby.dk

GRØNTTORVET: Planerne om at forvandle Grønttorvet bliver nu til virkelighed, og dermed får København om få år en helt ny bydel, Ny Valby, med 4.000 indbyggere, butikker, børneinstitutioner og egen park. Byggeudvikleren FB Gruppen (Fokus på Boliger) har i samarbejde med pensionsselskabet PKA nemlig købt arealet på næsten 160.000 kvadratmeter – svarende til cirka 22 fodboldbaner – af grønthandlerne, som til foråret flytter til et helt nyt og større grønttorv i Høje-Taastrup.

»Vi får mulighed for at skabe rammerne om en hel lille by, der får en god blanding af almene boliger, lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger, som alle bliver til at betale. Samtidig bliver det en grøn bydel med en park i midten på 19.000 kvadratmeter, hvor bjælker fra den store auktionshal bevarer områdets historie,« siger adm. direktør og medejer i FB Gruppen Hans-Bo Hyldig i en pressemeddelelse.

Lokalplanen giver ret til at bygge 234.000 kvadratmeter, og det bliver fordelt med omkring 2.000 boliger, flere butikker og et par cafeer, to børneinstitutioner og formentlig også kontorer.

Byplanen er baseret på Polyforms vinderforslag, og som landmærker får Ny Valby fem huse på 50-80 meter. FB Gruppen anslår, at det samlede byggeri får en værdi på godt fem milliarder kroner.

Overborgmesteren glæder sig også over den ny bydel.

»København får omkring 10.000 ekstra indbyggere hvert år, og det kræver nye boliger. Det har vi nu sikret, at vi får i Ny Valby. Det bliver en blandet bydel med både ejerboliger, lejeboliger og almene boliger. Det er vigtigt for mig, at der bliver plads til alle i København, og at der også bliver bygget boliger, der er til at betale for skolelærere, sygeplejersker og pensionister,« siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.


Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Loading…

Hvem er forfriskende og innovativ?

Skolerne skal brande sig lokalt