Arkivfoto: Klaus Sletting

Ajax forlænger med presset cheftræner

TILLIDSERKLÆRING. Der har været langt mellem sejrene i 1. division, men nu viser Ajax-ledelsen cheftræner Torben Nielsen tillid ved at forlænge hans aftale.

Af Bo Børresen

bob@minby.dk

HÅNDBOLD: Ajax København er lige nu placeret under nedrykningsstregen i 1. division, og rygterne om en trænerfyring har svirret i længere tid. Men nu lægger ledelsen i Ajax København låg på og erklærer fuld tillid til cheftræner Torben Nielsen.

Parterne har således forlænget samarbejdet med yderligere ét år, så Torben Nielsens kontrakt nu løber frem til den 30. juni 2017.

Sportschef Ole Christensen udtaler:

»Den igangværende sæson har desværre budt på en del skader på centrale pladser og har ikke levet op til de ambitioner, vi i den sportslige ledelse havde før sæsonen.«

Tror på visionen

»I mange andre klubber ville det føre til, at cheftræneren bliver gjort ansvarlig. Det er ikke tilfældet hos os. Med forlængelsen vil vi gerne understrege, at vi tror på vores grundlæggende vision om, at Ajax skal tilbage i landets bedste håndboldrække,« pointerer sportschefen.

Torben Nielsen glæder sig over udsigten til endnu en sæson i Ajax:

»Jeg er glad for, at ledelsen ikke ryster på hånden. Jeg har den største tro på, at vi sammen igen kan skabe et hold, som bliver berettiget til at spille i håndboldligaen.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

||

Forslag: Tegner skal lægge navn til sti

Sejren i fare til det sidste