Borgere kan sætte effekter til direkte genbrug i forsøgscontaineren
in

Succes med direkte genbrug på Bispeengen

MILJØ. Forsøgsordning til fordel for almennyttige foreninger har givet bedre arbejdsforhold for personalet og generelt bedre stemning på pladsen.

Af Frank S. Pedersen

red@frederiksbergbladet.dk

NYTTIGT Efter kun fem ugers forsøg med direkte genbrug på Bispeengen Genbrugsstation, har By- og Miljøudvalget besluttet at videreføre forsøget til udgangen af 2016.

Det sker på baggrund af en evaluering af ordningen, som er et samarbejde mellem Frederiksberg og Københavns kommuner samt ARC, Amager Ressource Center.

Ordningen har vist sig at være til fordel for alle parter, bortset fra klunserne.

Siden 21. september har de fire almennyttige organisationer Folkekirkens Nødhjælp, Frelsens Hær, Svalerne og Diakonissestiftelsen skiftedes til at hente indholdet i forsøgscontaineren. Det de ikke kan bruge, sælge i deres butikker, er blevet flyttet videre til byttecenteret.

’Der er færre konflikter og flere glade kunder’, er blot et af flere positive udsagn fra genbrugsstationens personale, der er blevet interviewet i forbindelse med evalueringen.

Bedre stemning

Genbrugsstationen har haft sine udfordringer med såkaldte ’superklunsere’, der har stået klar ved byttecenteret, når borgerne er kommet med deres genbrugsting.

’Der har tit været en ubehagelig stemning ved byttecenteret’ og ’Nogle gange når man ikke engang at stille sin kasse med ting, før den bliver flået ud af hænderne på en’, er hvad nogle af borgerne har oplevet før.

Men samtidigt med at forsøgscontaineren er kommet til og fungerer som et slags filter før byttecenteret er byttecentrets åbningstid forkortet og man må kun opholde sig der i 15 minutter.

Det har gjort gjort arbejdsbetingelserne for klunserne så ringe, at de for enstor dels vedkommende er fortrukket til andre genbrugsstationer.

’Klunserne er kede af det, men de vidste det kunne ske. De stærke klunsere tog før penge af de svagere for adgang til ting i byttecenteret’, forklarer en medarbejder på pladsen.

Plads til flere

MiljøSamarbejdet mellem genbrugsstationen og organisationerne er forløbet godt efter det startbesvær, man kan forvente med en ny ordning. Men driftslederen peger på, at der godt kunne være mere end fire faste aftagere til genbruget.

Personalet på pladsen foreslår, at også spejdere og sportsklubber var en mulighed, selv om de ikke har lagre eller butikker:

’Det kunne overkommes ved at oprette et lagerområde,som man kunne leje og holde loppemarked i, når det er ens tur til at tømme containeren’, foreslår de.

I evalueringen er 123 tilfældigt udvalgte besøgende borgere blevet spurgt om hvilken ordning de foretrækker.

72 % foretrækker ordningen med de almennyttige organisationer, 12 % foretrækker byttecentret, mens de resterende 12 % har svaret ’ved ikke’ ifølge evalueringen.


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

|||||

Loppestand i varmen

Blaabjergs bedste burgere