Tommy Petersen mener

Mange dårlige tolke i tvangsfjernelsessager

RETSSIKKERHED. Tommy Petersen (R) oplever gang på gang dårlige tolke, når han er med til at træffe vigtige afgørelser om tvangsfjernelser af børn.

Af Jesper Marthin

jma@minby.dk

TOLKE: I de snart to år, som medlem af Borgerrepræsentationen og gruppeformand Tommy Petersen (R) har siddet som medlem af Børn og Unge-udvalget, der træffer beslutninger om tvangsfjernelser af børn, har han kun oplevet en håndfuld gode tolke. Resten af tolkene har ifølge Tommy Petersen besværliggjort møderne, fordi niveauet simpelthen er for dårligt.

»Jeg har set flere eksempler, at en mor, selv efter at have haft foretræde for udvalget, ikke havde forstået, at der skulle være overvåget samvær, eller at barnet skulle fjernes i en periode. Det skader og svækker retssikkerheden for alle involverede parter,« siger Tommy Petersen.

Han vurderer, at omkring 80 procent af de tvangsfjernelsessager, der behandles i udvalget, drejer sig om familier med anden etnisk baggrund end dansk. I langt de fleste af sagerne er der behov for tolkebistand.

»Som regel er problemet, at tolkenes danskniveau er for lavt, og at kender ikke alle de fagudtryk, der benyttes. Derfor går meget af kommunikationen tabt. Vi får aldrig det fulde billede fra forældrene, og jeg tror, at mange af forældrene ikke føler sig hørt i sagerne,« siger Tommy Petersen.

Stort problem med tolke

Oplevelsen af dårlige tolke er helt i tråd med en helt ny omfattende spørgeundersøgelse hos tolkebrugere i det offentlige fra tolkeudvalget i Translatørforeningen, der er brancheorganisationen for statsautoriserede tolke. Her oplever ni ud af ti mangelfuld tolkning, mens over halvdelen oplever tolke, der mangler grundlæggende kompetencer i såvel dansk og tolkesproget som i tolkning.

»Når man bestiller en tolk, er det lidt af et lotteri, om man får en ordentlig tolk eller ej. Og bare fordi jeg er vokset op i et hjem med en hammer, betyder det jo heller ikke, at jeg er tømrer,« siger Anette Nørgaard Jappe, der er medforfatter på tolkerapporten og selv arbejder som tolk.

Ifølge Anette Nørgaard Jappe er det et stort problem, at tolkning ikke bliver anerkendt som et fag. Derfor er tolkene overladt til selv at stykke en uddannelse sammen.

»Derfor har vi brug for en uddannelse, hvor tolke kan blive certificeret i hvert sprog, som de skal tolke i. Det vil både styrke selvsikkerheden og retssikkerheden, og myndighederne vil også langt hurtigere kunne afhøre folk og træffe afgørelser i sager,« siger hun.

Sikre kvalificerede tolke

Tommy Petersen går også ind for at få certificerede tolke, selvom det også vil betyde, at der vil færre tolke at vælge imellem i starten og dermed give længere sagsbehandlingstider.

»Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver svært i starten at få nok tolke, hvis alle tolke skal være certificerede. Men jeg tror, det vil være i en overgangsfase, og at det vil løse sig med tiden,« siger han.

Tommy Petersen vil nu bede Socialforvaltningen komme med et forslag til, hvordan man fremover vil sikre kvalificeret tolkning i Københavns Kommune.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Politi advarer kvinder mod gerningsmand på Østerbro og Nørrebro

Prøv kræfter med maraton