Otto Sigvaldi som han kendes bedste med sin røde barnevogn i Københavns gader. Arkivfoto: Poul Ainow/Scanpix Historical
in

Strøgets store hippie skal ud på sin sidste rejse

TILBAGEBLIK. Den ældre generation husker Otto Sigvaldi med sin røde barnevogn. Nu er han kommet på hospice, og sønnen efterlyser minder.

Af ELISABETH SAUGMANN

red@cityavisen.dk

HISTORIE: I hippie-tiden var digteren Otto Sigvaldi et poetisk fyrtårn på Strøget. Her solgte han bøger som ’Hindbærbrus og kragetæer’ fra sin barnevogn, iført livsglæde, røde og grønne træskostøvler og udflippet tøj så farverigt, at man troede, det var løgn.

I dag er Sigvaldi 72 år. Og ifølge hans søn, Rasmus Sigvaldi, skal han nu ud på sin sidste rejse. Derfor har Rasmus Sigvaldi denne kærlige appel til vores læsere:

»Mange har i tidens løb nævnt min far, Otto Sigvaldi, som de husker fra det gamle København. Nu er situationen den, at han snart stiller de røde og grønne træskostøvler. I sidste uge blev han indlagt på et hospice, hvor han, alt taget i betragtning, har det utrolig godt. Han flirter med sygepasserne og pjatter alt, hvad remmer og tøj kan holde,« fortæller Rasmus Sigvaldi og fortsætter:

»Jeg vil gerne lave et lille diasshow om ham, som jeg så vil vise ham ind over de næste par uger. Men jeg har meget få billeder af ham fra dengang, han gik på Strøget. Hvis nogen har sådan et billede liggende, vil jeg blive virkelig glad, hvis de vil poste det på min mail, rasmus@sigvaldi.dk. Og hvis man vil sende min far en sidste hilsen, vil jeg også tage den med til ham. På forhånd tusind tak.«


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Ny metrostation skal spille sammen med Marmorkirken

Golden Days-festival giver kulturarven et servicetjek