Blød Hat er en vinbar

Nede i den gamle kælder, kan man købe – vin og hygge

VINBAR. Blød Hat er det ydmyge navn på en ny vinbar i Rådhusstræde 7, hvor der tidligere lå købmand og kiosk. Stemningen er rustik og nede på jorden.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

RÅDHUSSTRÆDE: Der var engang, hvor man kunne købe grønne Look, kolde grønne Tuborg, syltede agurker på glas og chokoladekiks med så mange transfedtstyrer, at det krævede en lille snaps. Det kunne knap også få.

Men for en måned siden overtog Christoffer Søgaard lokalerne i den gamle kioskkælder i Rådhusstræde 7.

Og du kan godt tage hatten af for den rustikke vinkælder, Blød Hat, der byder på østrigske, italienske, og franske vine med små retter som sandwiches og charcuteri.

Stemningen er afslappet og tilbagelænet og ind imellem kommer der farvestrålende og hjemmerørte drinks over disken.

Det var en god ven, der gav Christoffer Søgaard idéen til at åbne vinbar i den tidligere kiosk. Christoffer Søgaard har vinfirmaet Gastro Wine og Kælderen 13 og sammen med Magnus Bukhave kan han altså nu føje Blød Hat til porteføljen.

Navnet blød hat er helt bevidst.

»Vi vil ikke hedde noget med vinbaren, for det er der så meget af, og så vil vi gerne signalere ydmyghed. Det skal være et sted, hvor kvaliteten er i orden og folk hygger sig i varme omgivelser,« siger Søgaard.

Blød Hat har åbent fra 11 til 24 og torsdag til 02 og fredag lørdag til 03 – Rådhusstræde 7.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Stjerne Radio genopstår i Istedgade

Få masseret lattermusklerne i Grønnegårds Molière-komedie