Sådan så det ud under besættelsen

Stjerne Radio genopstår i Istedgade

Facade. Foreningen Stjerne Radio og Vesterbro Lokaludvalg vil gerne have facaden tilbage af den ikoniske radiobuik og skabe et udstillingslokale på stedet, der spillede en stor rolle under krigen og modstandskampen på Vesterbro.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

Lokalhistorie: Istedgade kan få sit eget lokalhistoriske frihedsmuseum i den tidligere radiobutik Stjerne Radio i Istedgade 31. Foreningen Stjerne Radio har med støtte fra Vesterbro Lokaludvalg netop ansøgt kommunen om lov og midler til at opføre en pavillon i Skomagerkarréen som et udstillingslokale med minder fra besættelsestiden. Ønsket er også at genskabe facaden af Stjerne Radio.

Ifølge formand for Vesterbro Lokaludvalg og bestyrelsesmedlem i Foreningen Stjerne Radio, Thomas Warburg, er det Vesterbro og især Istedgades rolle i modstanden mod tyskerne, der er motivet til at genskabe Stjerne Radio.

»Vesterbro spillede som bydel en aktiv rolle i den folkelige modstand mod den tyske besættelse under 2. verdenskrig. En del af den danske modstandsbevægelse blev grundlagt i baglokalet i det daværende Stjerne Radio på Istedgade. Desuden var forretningen til tyskernes store irritation dagligt samlingspunkt for vesterboernes modstand. Vi har derfor fundet det oplagt at genskabe forretningen som et formidlingsrum for den del af danmarkshistorien. Med projektet Stjerne Radio vil vi både ære de faldne i frihedskampen og samtidig styrke den historiske bevidsthed blandt vesterbroerne,« siger Thomas Warburg til Vesterbro Bladet.

Projekt Stjerne Radio i Istedgade bliver en formidling af en del af modstands- bevægelsens grundlæggelse.

Stjerne Radio er et samarbejde mellem Foreningen Stjerne Radio, Danske Veteraner, Frihedsmuseets Venner, 4. Maj-initiativet og Vesterbro Lokaludvalg. Forslaget er i høring lige nu på Blivhoert.dk.

Center for Bygninger kan principielt gå ind for projektet, ’da der er tale om en kulturel funktion’, som der står i indstillingen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Ny politik skal sikre træerne

Nede i den gamle kælder, kan man købe – vin og hygge