Inklusionsvejleder Tina Schiolborg fra Skolen på Nordens Plads fik også et columbusæg af Undervisningsformanden Malene Barkhus og borgmesteren. Foto: Søren Hartvig

Columbusæg med overraskende besøg

af heidi engelund

hee@minby.dk

hæder: De tre modtagere af Årets Columbusæg var ganske uvidende om priserne, da de onsdag formiddag befandt sig på deres arbejdspladser.

Priserne gives til medarbejdere i børne- og ungeområdet, der har gjort en særlig indsats på deres arbejdsplads, en institution eller skole, på Frederiksberg. Prisen er på 5.000 kroner og et columbusæg.

Leder af Børnehuset Regnbuen Jeanette Winther blev noget overrasket, da hun så hele forældrebestyrelsen, Børne- og ungedirektør Inger Andersen og formanden for Børneudvalget Karsten Lauritsen og endda borgmesteren ud af vinduet i onsdags.

Hun troede et øjeblik, at de kom med en dårlig melding om, at institutionen skulle lukkes eller sammenlægges. Så stor var glæden, da gæsterne kom med blomster og et af Årets Columbusæg til hende og pædagog Britta Søndergaard Nielsen, der smilende modtog gæsterne.

Måtte knibe en tåre

Også på Skolen på Nordens Plads kom prisoverrækkelsen helt bag på inklusionsvejleder Tina Schiolborg, der måtte knibe en tåre af glæde.

Også her var glæden stor, da hun fik overrakt et columbusæg for sin store indsats på skolen.

Der blev holdt taler for de tre prismodtagerne og børnene fik også mulighed for at nærstudere de gaver, og naturligvis hilse på borgmesteren og de andre gæster fra Frederiksberg Rådhus, som var kommet på besøg.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Succespartier kan ikke finde kandidater til lokaludvalgene

Vind Danmarks største gårdfest