Demonstration og røde faner på Svanemøllevej i sidste uge. Foto: Michael Paldan

Børnehave har ansatte uden overenskomst

Demonstration. Fagforeningen LFS demonstrerede i sidste mod den private børnhave Svanen på Svanemøllevej, der ansætter pædagogmedhjælpere uden overenskomst. Det betyder, at de ikke sparer op til pension

Af Thomas Frederiksen

thof@minby.dk

Arbejdsmarked: Løndumping og brud på overenskomst er vi ikke vant til at høre om, når det gælder vuggestuer og børnehaver.

Men i sidste var der røde faner og demonstration foran Børnehuset Svanen på Svanemøllevej.

Det var fagforeningen Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), der var på gaden.

LFS protesterer især imod, at Svanens pædagogmedhjælpere under 30 år ikke sparer op til pension.

»De får tilskud fra kommunen til at drive børnehave. Så undrer det os, at de ikke kan betale det samme til de ansatte som de kommunale og selvejende institutioner,« siger Thomas Enghausen, som er politisk ansvarlig for almenområdet inden for LFS.

Ligesom metroen

LFS har regnet ud, at en nyansat pædagogmedhjælper i Svanen får 35.114,76 kroner mindre om året i løn og pension i forhold til andre pædagogmedhjælpere.

»Det handler for os om at oplyse om ting, der ikke er i orden,« påpeger Thomas Enghausen, der sammenligner situationen med byggevirksomheder, der arbejder for den københavnske metro, uden arbejdsforholdene svarer til normerne på det danske arbejdsmarked.

LFS frygter en glidebane mod ringere forhold i takt med, der bliver flere private børneinstitutioner.

Ikke en luksusbørnhave

I Børnehuset Svanen argumenterer overordnet leder Jacob Mezin Jessen med, at det vil gøre det dyrere for forældrene, hvis børnehaven fulgte overenskomsten for pædagogmedhjælpere.

»Vi skal passe på vores økonomi, og vi har en lækker økologisk madordning og børn i mindre rammer end i de fleste kommunale institutioner,« siger han og nævner, at han vil være ked af, hvis forældrenes betaling stiger for at hente disse penge hjem.

»Vi ønsker ikke at være en luksusbørnehave for en bestemt gruppe forældre,« understreger han.

Jacob Menzin nævner, at Svanens pædagogmedhjælpere typisk er der et eller to år, og dermed er det ifølge ham ikke så meget pension, de går glip af i forhold til, hvis de var ansat kommunalt, hvor pædagogmedhjælpere ifølge overenskomsten først sparer op til pension, når de har været ansat mindst 10 måneder i det offentlige.

Mor: Fint med oplysning

Da LFS demonstrerede i sidste uge, mødte de flere forældre, som hentede deres børn.

En af de forældre, som demonstranterne mødte, var Vivi Lambert, som der gjorde indtryk på, at der blev protesteret, uden hun ville tage stilling til det på daværende tidspunkt.

»Så længe det foregår i en ordentlig tone, er jeg tilfreds, og det er altid rart at blive oplyst. Det kan jeg ikke være imod,« sagde hun til Østerbro Avis umiddelbart inden børneafhentningen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Forår på Riget

International »fritidsbazar« var en succes