Sådan kan dele af Åboulevard komme til at se ud
in

Åbningen af Ladegaards Å er nu en radikal mærkesag

Byrum. Frederiksberg Radikale Vælgerforening vil gøre det til en landspolitisk mærkesag at genåbne Ladegårds Å.

Af Morten Friis Outzen

mfo@minby.dk

Politik: På radikale venstres generalforsamling i marts vedtog foreningen en resolution om at arbejde for en genåbning af Ladegårds Å.

Blandt initiativtagerne er den formand for Folketingets Miljøudvalg, Lone Loklindt, der er valgt på Frederiksberg. Hun ser en mulighed for både at skabe et bedre bymiljø lokalt og visen vejen for visionen om den klimavenlige og moderne grønne storby.

»En åbning af Ladegårds Å vil være et kvarterløft i den absolutte superliga for Frederiksberg og Nørrebro,« siger Lone Loklindt.

Forbedre livskvalitet

Ifølge Lone Loklindt skal en genåbning af Ladegårds Å ske på baggrund af et grundigt forarbejde i samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.

Hun mener, det er gunstigt at genåbne Ladegårds Å, fordi det vil forbedre livskvaliteten for tusinder af mennesker og forskønne byens rum.

»Det er en forudsætning, at finansieringen af Ladegårds Å-projektet står mål med de samfundsøkonomiske gevinster, der forventes i form af skybrudssikring, reduceret luftforurening, nye byggegrunde og bedre trafikale samt rekreative løsninger,« understreger Lone Loklindt.

Fordi staten også har interesser i området via Bispeengbuen, som hører under Vejdirektoratet, er Lone Loklindt af den opfattelse, at det er særligt vigtigt, at hun, som medlem af Folketinget, tager aktiv del i processen.

Miljøpunkt Nørrebro holder åbent møde 7. maj kl 19:30 i beboerhuset i Lundtoftegade 41B, hvor blandt andet tidligere miljøminister Ida Auken (R) og rådmand på Frederiksberg og MF Jan E. Jørgensen (V) deltager.


OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Christian Olsen

Written by Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Familieworkshop i Den Frie

Mille Dinesen takker for kludene