Henning Schwarz bor ved karréen ved Superbrugsen i Ndr. Frihavnsgade

Grønne gårde: Politikernes krav var for strikse

Gårdsammenlægning. Ingen af de gårde, kommunen de seneste to år har omdannet til grønne gårde, ville være blevet til noget, hvis forvaltningen havde fulgt politikernes principper. Politikerne har nu vedtaget nye principper

Af Line Weldingh

liwe@minby.dk

Grønne gårde: Københavns Kommune har siden 2013 sat 25 projekter i søen, der skal omdanne baggårde rundt omkring i byen til grønne gårde.

Men de projekter var ikke blevet til noget, hvis politikernes principper var blevet fulgt.

Læs også Gårdsammenlægning: Hvis du ikke stemmer, stemmer du ja

»Stemmeprocenten er i de 25 projekter cirka 50 %. Hvis det forudsættes, at 2/3 af samtlige husstande, erhverv og ejere af udlejningsejendomme aktivt skal stemme for, ville ingen af de 25 igangsatte projekter være blevet gennemført,« skriver forvaltningen i en indstilling til teknik- og miljøudvalget.

Nye principper igen

Principperne blev vedtaget i 2013 for at sikre, at der var opbakning til de grønne gårde blandt beboerne.

De gik ud på, at to tredjedele af alle beboere i en karré skulle stemme for en gårdsammenlægning, for at den kunne gennemføres.

Teknik- og miljøforvaltningen målte imidlertid beboernes interesse ud fra, hvor mange procent nejstemmerne udgjorde af alle beboere. Eller sagt på en anden måde: Hvis man ikke stemte i postkortundersøgelsen, svarede det til en ja-stemme.

Det fik politikerne til at sende principperne tilbage til forvaltningen, der nu er kommet med nye forslag til, hvordan man skal måle beboernes opbakning.

Og politikerne vedtog mandag endnu engang nye principper, hvor 2/3 af de afgivne stemmer – ikke af alle beboerne- skal bakke op om en gårdrenovering, for at den bliver gennemført.

»Det er en opgørelsesmetode, der er let at kommunikere. I forhold til den nuværende opgørelsesmetode betyder det, at det bliver lidt sværere at opnå tilslutning til en gårdsammenlægning, men dermed får vi den bedre mindretalsbeskyttelse som flere har efterspurgt,« skriver teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enhl) i en mail til Østerbro Avis.

Med de nye principper ville otte af de 25 igangværende projekter ikke være blevet gennemført. På Østerbro ville det have været Rosendalsgade karrén, der er endeligt vedtaget og Rosenhaven Karéen, der tidligere indeholdt Den Franske Have. Her har man i mellemtiden taget Den Franske Have ud, og der vil nu blive lavet en ny afstemning blandt beboerne.

»Har været en uklarhed«

Morten Kabell udtalte i december 2014, at han ikke mente, at forvaltningens og udvalgets forskellige fortolkninger af principperne havde givet udvalget et forkert grundlag at træffe beslutninger ud fra.

Mener du stadig det, når der er så stor forskel på, hvad der ville have været gennemført med politikernes oprindelige fortolkning og forvaltningens fortolkning?

»Udvalget har kendt stemmetallene i alle sager, inden vi vedtog gårdsammenlægningerne. Derfor kan man ikke tale om, at vi har taget beslutninger på et forkert grundlag. Men der har været en uklarhed om kriterierne. Den uklarhed har vi nu ryddet af vejen,« skriver Morten Kabell.

Håber på bedre dialog

Han tilføjer, at evalueringer af gårdsammenlægningerne har vist, at de fleste københavnere er glade for deres grønne gårde, når de er færdige.

»Men de har været frustrerede over processen og dialogen med kommunen. Med de klarere retningslinjer håber jeg, at vi har ryddet en sten af vejen for den bedre dialog. Der er også plads til forbedring af dialogen på andre områder, og det ved jeg, at min forvaltning arbejder på.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Nawal Tahineh: »Jeg ved, hvordan det er at være flygtning«

Få et svirp af Brasiliens varme med Tresafinado i Metronomen