Lyset bliver ikke dæmpet helt i biografsalen

Strik det foregår i biografen

Netværk. Strikkebio er et meget håndgribeligt bevis på, at sociale medier faktisk er meget sociale. Astrid Munksgaard, der på nettet optræder som ‘Rock & Roll Hausfrau’, har sat en ny trend i verden.

Af Morten Friis Outzen

mfo@minby.dk

En gang om måneden mødes mellem 60 og 80 strikkegale kvinder – endnu er der ingen mænd med – for at nørde om garn, opskrifter, strikke- og hæklepinde og rigtig meget andet. Kvinderne med en mission er faktisk ved til at gøre verden til et bedre sted. Til hverdag er Astrid Munksgaard ledelsessupporter og arbejder på kontor i en større virksomhed, men den del af hverdagen, der næsten minder om en fest handler om håndarbejde.

»Min mor var håndarbejdslærer, og jeg har altid fået noget stukket i hænderne, hvis jeg begyndte at kede mig. Som voksen fandt jeg via Instagram ud af, at der jeg langt fra var ene om at være vild med at strikke, hækle og brodere,« siger ’Die Hausfrau’ eller rocknrollhausfrau.dk, som er de navne Astrid Munksgaard er kendt under på nettet.

»Jeg fik idéen til strikkebio, da rigtig mange af os strikke-nørder fulgte hinanden på Instagram. Så sad vi der i hver vores sofa og delte billeder og oplevelser, mens vi så film på tv eller streamede på computeren. Nu har jeg ikke selv prøvet de fantastiske baby-bio, hvor nybagte mødte mødes til film, mens barnevognene er parkeret i foyeren. Men jeg tænkte kunne vi måske mødes lidt på samme måde – en slags mødregruppe for garn,« smiler hun.

Biografen bakker op

Astrid skrev til Nordisk Film for at høre om, de ville lege med.

»De var med på idéen, selv om jeg senere har hørt, at flere syntes, at det var en underlig idé. Stine, som er min kontakt hos Nordisk film, har været meget sød og imødekommende. Vi blev enige om, at Falkoner Biografen skulle være en ’pilot’. Jeg slog det op i mit netværk, og salen var udsolgt på under 10 timer. Så syntes Nordisk Film også, at det var lidt sjovere,« siger hun og fortsætter:

»Vi har prøvet det i andre byer som Aarhus og Aalborg, men der skal lidt mere benarbejde til. Frederiksberg er bare bedst.«

Astrid Munksgaard har altid gået meget i biografen, men er vild med at kunne kombinere de to passioner.

»Min kæreste forstår ikke helt garn-nørderiet. Så det er fedt at kunne mødes med ligesindede, og der er forskellige aldersgrupper og baggrunde. Jeg har simpelthen mødt så mange fede mennesker gennem håndarbejde, og vi mødes ikke kun i biografen,« fortæller hun og fortsætter, mens hænder og pinde har travlt med et blåt sjal:

»Sidste sommer spurgte jeg i netværket om, nogen havde lyst til at mødes til kreativt selskab hjemme hos mig. Det tog heller ikke lang tid, før 10 havde meldt sig. Nogle af dem kendte jeg ikke i forvejen. Så det er for mig også et bevis på, at sociale medier er effektive til at skabe netværk i den virkelige verden også.«

Militante strikkere

Med al den kærlighed og varme, der kan strikkes ind i tøjet eller knyttes ind i maskerne i de hæklede huer, går ’strikkesoldaterne’ efter at ændre verden med varme hænder og hjerter – og ikke mindst et stort glimt i øjnene.

Så hold øje med kedelige hegn, forsømte træer eller ensomme og forfrosne statuer. Måske bliver de udsat for lidt lun strikkegraffiti.

»På Kulturnatten sørgede vi for, at en del af byens statuer fik halstørklæder på, og den trend genopstår nogle gange. Men det kan også være en farvestrålende bænk på Regnbuepladsen eller hegnet eller broen på vej til Vanløse,« siger Merete Andersen, der er ’strikke- general’ og blandt andet står bag fiberpoems.dk og kemoheads på facebook.

»I Fiberpoems.dk forsøger vi at finde sjove projekter, hvor strikket, hæklet eller broderet garngraffiti kan være med til at udsmykke byen. Hvis man hænger noget op, skal man også vedligeholde det. Det skal se ordentligt ud,« siger hun og fortsætter:

»Og kemoheads handler om at strikke eller hækle huer til mennesker, der har mistet håret som følge af kræft. Du kan se, jeg har selv været turen igennem. Jeg brugte aldrig paryk, men huer i stedet.«

Og så »ringer det ind« til film. I aften er der forpremiere på Christina Rosendahls ’Idealisten’ om journalisten Poul Brink og Thulesagen.

Det siger andre om garnet

Hvad er meningen med alt det strik?

Merete Andersen, strikkegeneral

Strikkegraffiti er et af mine projekter og handler om at live byen op. Vi har fået meget positiv feedback. Når vi har det sjovt, har andre som regel også noget ud af det.

Pernille Jensen, strikkesoldat

Jeg har strikket siden, jeg var en lille pige. Det handler også meget om det sociale – altså at møde nogen, der er næsten lige så tossede med at strikke, som jeg selv er.

Lisa Jürs, strikkesoldat

Merete (strikkegeneralen) giver os strikkesoldater en opgave, hver gang vi mødes. Hver gang en ny garnnøgle, og jeg er glad for at kunne hækle eller strikke en lækker hue til et ’kemohoved’.

FAKTA:

Næste strikkebio er mandag 4. maj kl. 18.30, hvor ‘Lang Historie Kort’ er på programmet.
Det sociale medie som Instagram er ofte første kontaktpunkt.

Andrea Thygesen driver i Aarhus sammen Mette Sloth Lave ’strikkemissionær-virksomheden’ strikbar.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Solbjerg Have kæmper med vandskader og andet

»En jagt på os gamle mennesker«