Lokalplan for Valby Idrætspark er endeligt vedtaget i sidste uge i borgerrepræsentationen. Arkivfoto

Tag en dukkert fra stranden i Valbyparken

Valby Idrætspark. Borgerrepræsentationen har givet grønt lys til lokalplanen for Valby Idrætspark

Af René Mølskov

rem@minby.dk

Planlægning: Nordens største sammenhængende idrætsområde står overfor en overhaling i en hastighed, der er en 100-meterløber værdig.

»Min vision er, at Valby Idrætspark om få år bliver til en egentlig idrætsby for hele København,« lyder det fra overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelse.

Visionen og rammerne blev vedtaget i foråret sidste år, og efter høringer og borgerinddragelse er den finpudsede lokalplan for området endeligt vedtaget.

75 millioner til hallen

Det er allerede besluttet, at Club Danmark Hallen skal renoveres for 75 millioner kroner, men med samlede investeringer over de senere år på 295 millioner kroner er det bare endnu en dråbe i det store bassin af idrætsfaciliteter, der samlet er døbt Valby Idrætspark.

Området mellem Ellebjergvej og Valby Parken bliver gennemarbejdet. I kølvandet af de seneste års investeringer skal projektet gøre Valby Idrætspark til hele Københavns idrætsby med plads og gode forhold for både bredde- og eliteidrætten.

STRAND: Det er måske lidt vel tidligt at finde badetøjet frem, men du kan så i hvert fald begynde at glæde dig til at kunne tage en dukkert fra din nye Valby-strand, der angiveligt åbner i 2018. Tilbage i 2012 var Valby Lokaludvalgs ønske en badestrand i Valbyparken, og det lykkedes daværende teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal at finde finansiering til projektet fra fonden R98.

Det er hensigten at inddrage borgerne i Sydhavn og Valby i den endelige udformning af stranden. Efter de nuværende planer til stranden være klar til den første dukkert i forsommeren 2018. abe

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Ønske om tryghed for 1,5 millioner kroner

Huset med de mange aktiviteter