Først skal træet vises... Sidste år havde Lakridskongen John Bülow pyntet juletræ. Arkivfoto: Martin Sørensen
in

Julegaver og hygge i metermål til Frederiks Jul

Frederiks Jul. For andet år kan du se, hvordan nogle af Frederiksbergs ¿julestjerner¿ pynter juletræet. Frederiksberg Erhverv har igen samlet en perlerække af spændende virksomheder, der viser deres fremmeste frem her lige op mod jul.

Af Morten Friis Outzen

mfo@minby.dk

Brøndsalen: På fredag bliver den store juleguirlande klippet til årets julehygge i Brøndsalen. Formand for ældrerådet og tidligere borgmester John Winther svinger saksen, når Frederiks Jul åbner dørerne fredag 19. december kl. 14.15.

John Winther, der fortsat bor på Frederiksberg, har også fundet juletræskassen frem fra loftet for at give sit bud på et drømmejuletræ.

Og det kan være, at børn eller børnebørn lægger vejen forbi og giver en hånd.

I Frederiks ’Juleshowkøkken’ kan du få tips og tricks til juleøl, julekonfekt, julevin eller nytårsmenuen.

Her kan du møde eksperter i køkkenet og glæde dig til at prøve opskrifterne af i dit eget julekøkken.

Purple Wine hjælpe for eksempel med at finde den vin, der matcher lige din personlighed. Frederiksberg Chokolade laver marcipan-smørrebrød med julepålæg og Sweet Giulia introducerer italienske drikke og lækkerier.

Frederiksberg Bryghus er en af de nye deltagere, her kan du får hjælp til at finde lige netop den øl, som matcher julebordet.

Derudover vil der være spækket med julemusik, sang fra blandt andet Gospelkoret Good Hope og Frederiksberg Kammerkor, og børnene kan også få en ridetur på ponyer fra Horsemanship Rideskolen.

FAKTA: Frederiks Jul

En succes i vækst
Better Crepes, Bodenhoffs Bageri, Forlaget Bolden, Frederiksberg Bryghus, Frederiksberg Chokolade, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kammerkor, Jagtforeningen ved KVL, Mandelvognen, Photoriet, Purple Wine og Redesign er blot nogle af de virksomheder, du kan møde.
Se mere på Frederiks Juls hjemmeside: frederiks-jul.dk
Kilde: frederiks-jul.dk

Hvad synes du om artiklen?

0 points
Upvote Downvote

Total votes: 0

Upvotes: 0

Upvotes percentage: 0.000000%

Downvotes: 0

Downvotes percentage: 0.000000%

Christian Olsen

Written by Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Julehjælpen synges ind

Kabell: Det påvirker ikke vores beslutninger