Kristian Post Frederiksberg er en af cirka 40 klaverstemmere i hovedstadsområdet

Post Piano – en klaverstemmer der dur

GODT HÅNDVÆRK. Kristian Post arbejder mest i stille ensomhed, men har dog oplevet at blive klappet ud af en koncertsal. En anden gang takkede han med god grund nej til at stemme et klaver til en Seal-koncert.

AF NIELS IDSKOV

ni@minby.dk

Klaverstemmer: Sønnens store plasticbiler og andet legetøj veksler med farmands nodebøger og ud af vinduerne på femtesal udsigt til store dele af København. Vi er hjemme hos klaverstemmer Kristian Post på Frederiksberg, så selvfølgelig står der også et klaver i hjørnet. Man skal have noget at øve sig på.

»Jeg er ikke den store musiker. Jeg spiller kun lidt klaver til husbehov,« tilstår 40-årige Kristian Post.

Det er heller ikke nødvendigt for at være en efterspurgt og respekteret klaverstemmer, som har 10 års erfaring, som har kunder overalt på Sjælland og blandt andet har sørget for de rette svingninger på steder som Montmartre, Jazzhouse, Roskilde Festival, Blachman, Danmarks Radio, Det Kgl. teater, Republique, Det Ny Teater, Østre Gasværk og vi kunne blive ved med at nævne kirker, musikskoler og i den dur.

Elektronik og gode ører

»Klaverstemmer er ikke nogen beskyttet titel, men jeg er udlært på Instituttet for Blinde og Svagtsynede samt hos Knudsen & Søn i Hillerød i 2004. Der var tale om en regulær håndværksuddannelse, som tog tre år, men jeg ved ikke helt, om det er ændret i dag,« fortæller Kristian Post.

Selv er han svagtseende på en måde, så han ikke kan tage kørekort. Han bruger kontaktlinser og har problemer med farveskelnen.

Klaverstemning handler heldigvis for ham ikke om syn, men om lyd. Han har selvfølgelig en ’gammeldags’ stemmegaffel, men i dag bruger man et lille elektronisk stemmeapparat, i Posts tilfælde en pda.

»For at sikre en god stemning er det ikke nok, at elektronikken stemmer. Jeg bruger også mine ører. Det er nødvendigt,« forklarer Kristian Post, som egentlig ville være bibliotekar, men endte med at følge sin lyst.

Snak og forretning

Vi sidder oppe fra tørreloftet i den lejlighed, som arkitekt Ulrik Plesner – ham der også har tegnet Frederiksberg Rådhus – står bag. Der er stil over bygningen, og der er også en vis stil over Kristian Post.

»Jeg tør vist godt sige, at jeg ser mig selv som en meget god klaverstemmer, men en mindre god forretningsmand. Jeg tager nogle gange ud og ser på et klaver eller et flygel, som en kunde ønsker en vurdering af, og så er det, at jeg let falder i snak. Hvis instrumenter er i orden og værd at købe, giver jeg en anbefaling, men ’glemmer’ måske at tage noget for det. Til gengæld går jeg ud fra, at kunden ringer til mig, når klaveret skal stemmes,« griner Kristian Post.

Kend din begrænsning

En af hans første opgaver som nyudlært var at gå over i Forum og sørge for stemning af klaverer ved et firma-arrangement.

»Jeg fik 45 minutter til en opgave, og det var for lidt. Da jeg var helt ny i faget, befandt jeg mig i en ekstra vanskelig situation. På den ene side skal man vise, at man godt kan, på den anden side skal man kende sin begrænsning. Jeg endte med at sige, at det ikke lod sig gøre. Det var der fuld respekt for. Det viste sig i øvrigt, at det var det kendte navn Seal, der skulle optræde.«

Kristian Post er selvstændig og bærer titlen eksamineret pianostemmer, men er også tilknyttet Pianokompagniet. Det er med til at skaffe flere kunder på et marked, der på landsplan tæller henved 100 pianostemmere, heraf ca. 40 i hovedstadsområdet.

Klaveret og bilen

»Jeg plejer at sammenligne klaveret med bilen. Mange lader sig forblænde af det ydre, men det holder slet ikke. Man er altså nødt til at kigge under motorhjelmen for at være sikker på kapaciteten og finesserne,« fortæller Kristian Post.

Han arbejder i sagens natur mest af alene og i stille ensomhed, og han er overrasket over, hvor tillidsfulde hans kunder er. En del overlader ham både husnøgler og alarmkoder, men tilliden er gensidig. Og en enkelt gang har der været publikum på.

»Der skulle være koncert i Lyngby Kulturhus, og det var lige før start, at jeg sad der og stemte klaver med et par hundrede tilskuere i ryggen. Til gengæld klappede de af mig, da jeg var færdig. Det var da meget rart.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Opholdssted på vej ved Røde Kors

Bytur i natten